Gode nyheder, forandringer og lidt om at spise med følelserne

Den her overskift er egentlig lidt en hensigtserklæring, for jeg har ikke riiigtigt fået struktureret indlægget, inden jeg satte mig til tasterne. Men first things first: Der er sket en rigtig stor og god forandring i mit privatliv her for ganske nyligt: Jeg har fået job! Et rigtigt job, med en rigtig løn! Det er dog ”kun” en projektansættelse året ud, men det er det samme sted, som hvor jeg ellers var i løntilskud. Da det blev meldt ud, tog mine kollegaer imod nyheden på den aller mest fantastiske måde: Med kram og lykønskninger – YAY!

Jeg har brugt masser af tid, penge og kalorier på at fejre det siden!

Cirka samtidig med al mine glædelige virak, faldt jeg over et indlæg hos Sund For Sjov, der handlede om at spise med sine følelser. Jeg kunne straks genkende det, for det er noget som jeg selv gør i STOR stil. Både når noget skal fejres, når jeg er ked af det eller træt. Det er der jo faktisk absolut INTET galt med, så længe det ikke tager overhånd – man er jo trods alt heller ikke alkoholiker, bare fordi man drikker en flaske champagne ved en glædelig lejlighed.

Alligevel syntes jeg, at hendes indlæg var lidt sjovt, for lige siden jeg fik min gode nyhed, har jeg haft trang til at spise hvidt brød, og jeg har slet ikke haft det nødvendige overskud til at træne. Hvorfor ryger mine gode vaner sig en tur, samtidig med at jeg får et job, og nærmest burde have mere overskud? Tja, jeg har tænkt over det, og jeg tror at det handler om en kombination af at være almindelig tryghedsnarkoman, og så en gang præstationsangst oven i. Nu skal min arbejdsgiver jo til at betale mig en masse penge i løn, men kan jeg nu også leve op til det?

Jeg tænker, at præstationsangsten egentlig er, hvad man kan forvente af en nyuddannet kvinde (bare lige for at være en kliche). Men hvorfor nu det med trygheden? Alt andet lige, er det da MERE trygt at vide, hvad jeg skal resten af året, end at søge job i hele DK OG bruge af min dagpengeperiode. Men egentlig, så passer det meget godt med min personlighed. Jeg HADER simpelthen at afslutte én ting og starte på noget nyt – jeg var endda helt vemodig, da jeg blev færdig med 9. klasse og skulle på gymnasiet, selvom jeg altid havde været outsideren i folkeskolen, og glædede mig til at komme på gymnasiet.

Jeg er i det mindste blevet væsentligt bedre til at håndtere forandringerne, som jeg er blevet ældre og har kastet mig ud på det dybe vand flere og flere gange, uden at drukne. Altså sådan rent metaforisk, hvis jeg gjorde det i bogstavelig forstand ville jeg drukne. Nå, det var et sidespor.

Jeg er nok der, hvor jeg er ret zen omkring, at jeg spiser med følelserne. Så længe det ikke tager overhånd, og så længe jeg kommer tilbage til de gode vaner igen, så er det i orden.

Mit nye job betyder så også, at jeg kommer til at arbejde en time mere pr dag (i snit) så nu bliver der stillet endnu større krav til min evne til at planlægge. 

Jeg har allerede besluttet, at jeg vil til at lave større portioner mad, så vi kan fryse ned i endnu højere grad, end jeg gør nu. Jeg håber dog ikke, at det kommer til at gå alt for meget ud over bloggen. Selvom den er lille bitte, sammenlignet med andre, og selvom jeg ikke får en masse kommentarer på mine indlæg, så synes jeg, at det er hyggeligt – og jeg bilder mig selv ind, at der sidder nogen og læser med derude ;)