Dyrevelfærd

Eller hvordan den sparsommelige husmoder får mest ud af en kylling…

Her den anden dag så min kæreste og jeg Hugh’s Kamp for Kyllingen på DR2. Den har været vist før, men vi havde ikke sådan rigtig fået set den. Det fik vi så denne gang og HOLD nu op, hvor var det en øjenåbner: Udover at kyllingerne var understimulerede og aldrig så dagens lys, så voksede de så hurtigt, at de ikke kunne udfolde deres naturlige adfærd. Det kunne næsten også være det samme, for de havde ikke plads til det. Det værste var helt klart, at de gik rundt i deres egen afføring og derfor fik smertefulde sår på benene. Hovedet på sømmet var – for mig – at Hugh samarbejdede med en flok beboere fra et ret ressourcesvagt område. De fik deres egne høns, som de passede og plejede, og efter de havde besøgt Hughs industrikyllinge-farm besluttede stort set alle sig for kun at købe frilandskylling fremover. Hvis de mennesker, som kæmper for at få enderne til at nå sammen, kan købe frilandskylling, så kunne vi også! Som sagt så gjort!

Efter lidt research fandt jeg ud af, at Dyrenes Beskyttelse har lavet en liste, hvor de giver kyllingerne stjerner, alt efter hvor godt de bliver behandlet. Topscoren var Løgismosekyllingen fra Netto. Sådan en fætter koster 89 kroner for omkring 1500 gram.

Kyllingen på vej i ovnen - den havde et ret gult skind, det skyldes måske racen?

Da vi alligevel havde lidt rodfrugtrester i kælderen, som skulle bruges faldt valget derfor på kylling søndag aften. Vi krydrede den kun med salt og peber, da vi ville teste, om smagen var anderledes end ved almindelige kyllinger. Den fik sig et par timer i rømeren, hvoraf den sidste time (plus det løse) blev tilbragt sammen med kartofler, løg og gulerødder. Helt simpelt, men ganske velsmagende.

Da den endelig var færdig var skindet flot og gyldent. Det var ikke helt sprødt, men det var vist en fejl 40...

Min kæreste syntes, at kyllingen var mere saftig end de almindelige, men det kan også skyldes den nænsomme tilberedning i rømeren. Personligt kunne jeg ikke smage forskel.

Nu kan jeg desværre ikke huske, hvor meget en industrikylling svinder ved tilberedning, men min 1500 grams kylling gav 650 gram rent kød – plus et par lunser, som på mystisk vis forsvandt i den Bermudatrekant, som findes i mit køkken… Her skal man så huske, at der også var et helt skrog med + skind. Set i det lys, tænker jeg ikke umiddelbart at svindet var så slemt.

Vi spiste lidt af den stegte kylling til aftensmad, hvorefter jeg pillede skroget helt rent. Kød og skrog blev gemt til næste dag, hvor jeg dels kogte fond på skroget, dels spiste kødet som fyld i pitabrød. Fonden blev ret god, den smagte meget anderledes end de bouillonterninger, jeg normalt bruger. Jeg brugte naturligvis Hugh’s opskrift.

Fonden i starten af processen - den er mindre fotogen efter fire timer...

Fyld til pitaerne 

Der var stadig en hel del kylling tilbage, så det blev frosset ned i to portioner. Jeg forestiller mig, at den ene skal gøre lykke i nogle sommerruller, men jeg har stadig ikke bestemt, hvad der skal blive af den anden pakke.

Konklusionen på vores kyllingeeksperiment er, at frilandskylling ER dyrere, men tænker man sig lidt om og strækker man sin mad med masser af grøntsager (hvilket jo kun er sundt) så behøver en frilandskylling ikke at være en så bekostelig affære after all. Samtidig kan resterne være med til at gøre madlavningen meget hurtigere en anden dag, da man ikke først skal til at stege en masse kød, men kan nøjes med at ordne grøntsagerne.

Selvom jeg ikke kunne smage den store forskel, vil jeg alligevel fortsætte med at købe frilandskylling, for ærligt talt ikke – nogle gange så ER det altså fint nok at gøre noget, alene fordi det er det rigtige at gøre. 

Og så lige et lille tip - bare for ikke at slutte oppe på en høj hellig ko: Rosiner stegt i lidt smør og karry smager skønt i pitabrød - det er de der knap så kønne brune tingester i baggrunden. De er dyre rent kaloriemæssigt (416 kcal/100 gram) men man spiser jo heller ikke så mange af dem - de skal bare give lidt smag.

Morgenmad og fede-dag

Jeg har måttet erkende, at jeg åbenbart bare er mega sulten om morgenen – jeg skal i hvert fald helst have mig noget at spise ved en ti-tiden, selvom jeg har lavet sund og proteinrig morgenmad.

Her for nogle weekender siden, ville jeg gerne forkæle mig selv og derfor lavede jeg scrambled eggs med smør OG piskefløde ala Gordon Ramsey. Jeg spiste det med noget bresola og nogle gulerødder og så var jeg ellers mæt resten af dagen! Jeg overvejede, om det mon var den forholdsvist store fedtmængde og begyndte derfor at eksperimentere lidt med LCHF. Jeg lavede blandt andet en portion chiagrød, men jeg må bare erkende at jeg ikke kan blive mæt af det, selvom der var forholdsvist meget fedt i. Der er åbenbart bare ét eller andet med æg, som gør at de mætter helt fantastisk.

Nå, men da min chiagrød ikke mættede, besluttede jeg mig for at gå tilbage til min gode gamle (trofaste!) smoothie. Skæbnen ville det så, at udvalget af bananer og skyr var ret ringe, da jeg var i Føtex, så jeg besluttede mig for at prøve de nye hypede Cheasy skyr. Jeg købte den med blåbær og solbær. De første skefulde mindede mig om Danone, men jeg syntes hurtigt at smagen blev alt for sød, og jeg bilder mig ind at det havde en bismag af aspartam. Den slags er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag, men hvis man nu har det ligesom mig, så vil jeg anbefale at man laver sin egen version.

Opskriften er så simpel, at det ikke rigtigt er en opskrift, man skal bare blende en banan – jo større og mere moden, jo sødere smoothie/skyr sammen med 130-170 gram skyr alt efter sult og en lille smule solbær, cirka 30 gram, samt lidt mælk, for at få det til at køre.

Jeg har lidt travlt om morgenen, så jeg hælder mælk, skyr og solbær i mit blenderglas om aftenen. Næste dag tilsætter jeg bananen og blender det. Det smager godt og mætter faktisk ganske godt. Man skal dog være opmærksom på, at det er væsentligt mindre sødt end morgenmad med sukker eller sødemiddel.

En anden morgenmad som jeg har afprøvet med stor succes er øllebrød! I min udgave er den ret blasfemisk, for den er ikke sødet med sukker og der er ikke noget flødeskum, men jeg synes egentlig at den smager ganske godt :)

To skiver kerneløst rugbrød befries for skorper, skæres i små stykker, to dadler får fjernet skallen, tilsættes rugbrøden, enten mast ud eller bare i små stykker. 1½ dl vand hældes over og hele herligheden hviler i køleskabet natten over. Det sidste er ikke strengt nødvendigt, men grøden skal måske have lidt længere tid i microen næste morgen.

Den næste dag starter jeg med at give grøden to minutter i microen. Så rører jeg rundt, og giver den to minutter mere. Et æble skrælles, rives og tilsættes grøden, som får en eller to gange to minutter mere i microen. Igen, det er noget mindre sødt end morgenmad med sødemiddel, men er du vant til sukker, så tilsæt blot endnu en dadel – de er ret søde i sig selv.

Jeg spiser altid et blødkogt æg til min morgenmad – bortset fra, når jeg laver scrambled eggs ;) Disse morgenmåltider ligger alle omkring 300 – 400 kalorier – mine scrambled eggs var de dyreste, de kostede 378 kalorier, men mættede så også det længere. Med de andre typer af morgenmad skal jeg som regel have mig et par skiver knækbrød op ad formiddagen.

Ellers har der jo været lidt stille på bloggen her på det sidste, jeg har haft travlt med at være social og være på arbejde. Det har min vægt også godt kunne mærke, den hopper lidt op og ned hele tiden, men jeg er nogenlunde zen omkring det: I går havde jeg simpelthen en fed-dag, I ved, sådan en dag hvor man bare føler sig stor og tyk! Jeg kiggede på mine gamle kropsmålinger i madlog og jeg kunne se, at jeg trods alt har haft 6-8 cm mere om min talje end nu, men lige lidt hjalp det. Jeg tror heller ikke, at det bliver bedre af at jeg kigger på fitnessblogs med førbilleder, der ligner det efterbillede jeg gerne vil have ;)

Anyway, så prøver jeg at være accepterende omkring min krop, minde mig selv om, at de piger jo også bruger MEGET mere tid på træning end jeg gør, og at min kæreste jo for resten godt kan lide mig som jeg er.

Hvad gør I andre, når I har fede-dage? Træner mere, afleder tankerne eller måske noget helt andet? Og har I en magisk morgenmad, som holder jer mætte godt op af dagen?

Honning-rosmarin-bagte kyllingelår med rugkernesalat – og noget om at navngive ting

Honning-rosmarin-bagte kyllingelår og rugkernesalat.

Da jeg stod og skulle lave mad til (nogle af) næste uges madpakker, gik det op for mig, at jeg har brugt min morter rigtig, rigtig meget i denne weekend – faktisk var det anden gang jeg måtte vaske den op, bare i dag!

Det fik mig til at tænke på, at jeg egentlig burde finde et navn til den. Jeg har en vane med at navngive ting. Ikke alle mine ting, men de ting, der er særligt gode eller som på én eller anden måde har personlighed, de kan godt få et navn. Jeg har f.eks. en palme, der hedder Oluf, en kniv, der hedder Chop Chop og en køkkenmaskine, der går under navnet Svenskeren – jeg finder måske en dag et mere personligt navn til den.

Hvad min morter så skulle hedde ved jeg ikke helt, jeg har både overvejet Peter, Peder eller slet og ret Lundin, men jeg synes virkelig at Peter Lundin er en nederen person, så jeg vil heller ikke opkalde min søde lille morter efter ham. Det var faktisk deraf navnet Peder kom, for Peter Lundin er en morder med d og hedder Peter med t. Men ja, det er så bare heller ikke et navn, der sådan føles helt rigtigt. 

Nu må vi se, indtil videre hedder den ikke noget, men den HAR helt klart nogle navngivningsværdige kvaliteter: Den har en lidt ru overflade, der gør at man nemt kan lave pesto-agtige ting i den, fordi krydderurterne ikke bare bliver stødt, men også ”revet” lidt. Den er holdbar, så kan man kan godt lade frustrationerne løbe lidt af med en, uden at den revner. Og så SMAGER krydderierne bare af mere, når de købes i hel form.

Den dygtige og sympatiske morter, som endnu mangler et navn.

En af de ting, der satte min lille morter på arbejde i den forgangne uge, var denne opskrift på honning-rosmarin-bagte kyllingelår. Egentlig skal den laves med en hel kylling i römertopf/stegeso/rømersvin, men jeg snuppede den nemme løsning denne gang.

Jeg brugte over 2 kg kyllingelår og til så store mængder kunne jeg nok godt have ganget marinaden en halv gang op, men det smagte nu stadig ret så fantastisk. Som tilbehør lavede jeg en salat med rugkerner i. Mine rugkerner var sådan nogle fancy klar-til-brug fætre – der stod ikke kogetid på, men en intens googlesøgning afslørede, at andre havde ladet dem koge i seks minutter. Det var ganske passende. Jeg kom lidt forårsløg og peberfrugt i min, men altså det øvrige fyld kan jo varieres i en uendelighed. Jeg skriver opskriften med de mængder, som jeg brugte.

Ingredienser

Rosmarin, finthakket 2 spsk.
Honning, 3 spsk.
Maldonsalt, 1 spsk.
1 kylling eller et par kg kyllingelår, tøet i køleskab.

Fremgangsmåde

Hak rosmarinen fint og stød det i din morter sammen med saltet, indtil rosmarinen frigiver væde og blandingen bliver fugtig. Bland den med honningen i en skål og smag til! Min skulle have lidt mere salt end den oprindelige opskrift sagde og jeg endte nok i virkeligheden på 2 spsk. Efter tilsmagningen.

Smør lårene med blandingen, sæt den i en forvarmet ovn på 200 grader i cirka 45 minutter. Hæld gerne lidt stegesky over lårene undervejs.

Server lårene med en god salat. Skal din familie ikke tabe sig, kan de spise ris og stegesky til – det smager fantastisk, men er ikke heeeelt slankevenligt. 

Da jeg tastede opskriften ind i madlog, registrerede jeg selvfølgelig lårene som lår. Det gør kalorieindholdet lidt lavere, da selve benene her tæller med i vægten, men ikke i kalorieregnskabet.

Kalorieindhold for kyllinelårene.