søndag den 28. april 2013

Taknemmelig restemad






Her forleden dag lavede jeg noget af det mest taknemmelige restemad, der findes. Det er en nem opskrift – faktisk SÅ nem at HughFearnley-Whittingstall engang brugte den som første opskrift, da han skulle lære unge indsatte at lave mad. De havde ikke ret meget erfaring i et køkken, men lavede nemt denne her opskrift, så burde enhver der har rent faktisk har fundet den her blog, kunne gøre det samme.

Jeg synes dog ikke, at det er den mest mættende opskrift, så hvis du er meget sulten, vil jeg anbefale at du spiser en rest kød, lidt brød eller nogle flere grøntsager ved siden af. Men som en let aftensmad eller til frokost er den ganske fin. 

Nå, men opskriften, som jeg taler om er naturligvis æg en cocotte, eller bagte æg i skål. Princippet bag er simpelt. Man skal bruge nogle grøntsagsrester, bacon eller lufttørret skinke, æg, ost og nogle små skåle, som kan tåle at komme i ovnen.


Ingredienser til 4 styk:
Spinat – 79 gram
Peberfugt  - 160 gram
Kartoffel – 144 gram
Forårsløg – 26 gram
Tomat – 224 gram
Lufttørret skinke – 1 pakke, 70 gram.
Cheddar ost – 143 gram
Æg – 4 stk., 202 gram

Skær alle grøntsager i passende stykker  - bruger du kartofler skal især de være i små stykker. Sæt skinken eller baconen fast på kanten af skålen og kom grøntsagerne i. Bruger du kartofler bør de være i bunden, da de suger noget af væden der frigives under vejs.

Hvis du bruger kartofler skal skålene bages lidt længere end ellers. Start med at bage dem 20 minutter ved 200 grader, tag skålene ud, kom ost i toppen og afslut med æg. Vil du være sikker på at blommen ender i midten af skålen kan du med fordel lave en lille fordybning i midten af osten.
Bag igen i tyve minutter ved 200 grader.

Note: mine kartofler var tilberedte, men til den lidt hårde side, så en anden gang giver jeg dem nok lige et hurtigt opkog inden de kommer i bunden af skålen.




torsdag den 18. april 2013

Velkommen i Doktor Frankensteins Køkken!


Her den anden dag gik jeg og drømte om noget mad. Jeg var nemlig kommet i tanke om madpandekager, som jeg ikke har fået i flere år og så fik jeg en ide til at lave dem en lille smule sundere: Hvad nu, hvis man kom spinat i? Altså ikke i fyldet, men i pandekagerne. Jeg havde et meget klart billede af, hvordan jeg skulle lave de lækreste tynde (men ikke alt for tynde) smukke, grønne pandekager… Men som det nogle gange går, når man drømmer (og har et meget klart billede af hvad man vil have) så gik det ikke helt som planlag. Slet ikke, faktisk.

Sagen er den, at jeg ikke har lavet almindelige, flade pandekager i... bum bum… rigtig lang tid. Derfor kunne jeg slet ikke huske, hvilken konsistens, sådan en dej skal have og jeg anede ikke uråd, da den viste sig at være alt for tyk. Pludselig stod jeg med noget, der mindede mere om amerikanske pandekager end de almindelige af slagsen. Samtidig så gik de mega nemt i stykker, så der var kun enkelte hele pandekager imellem.

Derudover skulle kæresten smage pandekagefylde til og pludselig var det ALT for salt!

Altså stod jeg med pandekager, der var for små og tykke til at blive rullet om mit alt for salte fyld. Nød lærer jo som bekendt sulten kvinde mange ting, så jeg tog en hurtig beslutning. I stedet for at rulle pandekagerne om fyldet, så lavede jeg en bund af pandekager, kom fyld på og afsluttede med et lag pandekager, som blev drysset med ost. Med andre ord endte jeg med en uhellig forening af madpandekager og lasagne. Men når alt det så er sagt, så endte det faktisk med at smage ganske godt, for pandekagerne var lidt under-saltede og sammen med iceberg, dåseananas og agurk, så fik det alligevel op i en højere (tre)enighed.

Madpandekager ala Doktor Frankenstein!
Bemærk den flotte grønne farve, som spinaten giver. 


Med hensyn til pandekagerne, så vil jeg anbefale at du enten finder en opskrift på nettet eller ”bare” tilføjer noget spinat, hvis du selv har en rigtig god opskrift på pandekager. Dog vil jeg gerne skrive lidt om metoden: Nogle opskrifter anbefaler at du hakket spinaten groft og tilsætter den eller at du koger den og presser den gennem en sigte. Da jeg lavede mine pandekager, brugte jeg frisk spinat, som jeg blendede sammen med mælken. På den måde, får man for det første nogle helt grønne pandekager, men man undgår også at tilberede spinaten helt så meget. Det ønskede jeg at undgå, fordi jeg var bange for at det kunne gå ud over spinatens farve. Når det på et tidspunkt lykkes mig at lave de pandekager jeg først drømte om, poster jeg naturligvis en opskrift.

Fyld

Hakket oksekød, 8-12 % - 500 gram
Chili – en halv
Løg – 1 stort
Evt. hvidløg
Majs – en lille dåse
Peberfrugt – to små eller en stor
Squash – 2/3 af en stor (191 gram)
Tomat – 3 -4 stykker (285 gram)
Forårsløg – 5 -6 stykker (kan udelades)
Cheddar  - 93 gram (eller så meget du har lyst til)
Krydderi: Paprika, spidskommen eller hvad du nu har lyst til. Smag til med cayennepeber efter behov.


Fremgangsmåde

Chili, løg og evt. hvidløg hakkes fint, majs drænes for vand. Brunes på en højkantet pande sammen med oksekød – løget skal dog ikke tage farve. Skær peberfrugten ud i små stykker og tilsæt den. Mens de øvrige ting bliver bløde og falder sammen, rives squashen groft og tilsættes herefter. Mens det steger videre, skæres tomaterne i mindre stykker og tilsættes så. Lad retten koge lidt sammen og smag til med krydderier. Lige inden den er færdig tilsættes de finthakkede forårsløg.
Tænd ovnen på 200 grader, kom fyldet på/i pandekagerne i et ovnfast fad og drys osten over. Bag dem i cirka 20 minutter eller til retten er gennemvarm og osten begynder at tage farve. Serveres med iceberg, agurk og dåseananas.
Bemærk: Den her ret kan laves med mange andre grøntsager end dem der er brugt her. Faktisk fik jeg ideen, fordi jeg havde squash og forårsløg i overskud fra en anden ret. Så hvis dine rester består af gulerødder og rødløg – eller noget helt andet – så prøv dig frem. En del af skønheden ved denne her ret er, at den kan laves med rester.

Bemærk at kalorieindholdet er inklusiv pandekagerne. 

søndag den 14. april 2013

Ratatouille og motivation


Jeg har haft en del arbejde i den forgangne uge, hvilket jo kun er skønt. Udover mit frivillige arbejde ved Den Sympatiske Hjælpeorganisation (læs: det anonymiserede navn, for hvor jeg slår mine folder) så er jeg også vikar i børnehaver og vuggestuer. Det er et fantastisk givende job, men man ved aldrig, hvor mange timer der er i det. Anyway, så er arbejdet altså en del af forklaringen på mit fravær fra bloggen.

Den anden del af forklaringen er ærligt talt, at jeg ikke har været særligt motiveret her på det sidste. Der har været en fest og en masse dårligt tømmermandsmad inde over (mængderne og kvaliteten er stadig noget jeg skammer mig over!) og så har jeg været for doven i forhold til min træning…

Det er jo så på ingen møde første gang, at jeg har oplevet at miste motivationen – det er faktisk sket en del gange efterhånden – og den er i sagens natur ikke kommet tilbage de gange. For hvis den var dét havde jeg jo ikke en slankeblog, men en madblog nu…

Denne her gang har jeg så forsøgt at være bevidst, om den manglende motivation og prøvet at overveje, hvad den handler om. Jeg tror, at der er flere ting i det. Som regel har jeg ikke noget imod at taste al min mad ind, men nogle gange, så synes jeg alligevel, at det er FOR besværligt. Andre gange, så bekymrer det mig, at jeg er så ”afhængig” af min kalorietæller og at min fornemmelse for min egen mæthed er så dårlig. 

Men den største årsag, skal nok findes i mine egne tankemønstre. Her tænker jeg især i forhold til identitet: Selvfølgelig skabes vores identitet i samspil med andre – intet menneske er en ø  - men det er os selv, der fortæller ”historien om mig” til os selv. Kan I følge mig, eller er det for knudret formuleret?

Sådan som jeg oplever det, så går jeg ofte og får fortalt mig selv, hvad jeg er for en person. Jeg er f.eks. introvert, lidt genert i sociale sammenhænge, men samtidig dygtig og ret venlig, når man først kender mig. I det hele taget er jeg nok en Forsigtig Per. Jeg er også boldmongol og faktisk så kan jeg meget bedre lide at læse bøger, end at dyrke sport… Men hov, vent nu lidt? Er jeg stadig sådan? For sidst jeg tjekkede var jeg blevet bidt af en gal løber og kunne konstatere, at jeg havde fået en virus der gør, at jeg pludselig har løbesko på og befinder mig stor-prustende i det lokale øvelsesterræn.

Det jeg vil frem til med alt min rambling er egentlig, at jeg ikke tror at det at være slank passer ind i mit generelle selvbillede og jeg tror, at det er det der gør, at jeg saboterer det for mig selv hver gang. For det er jo ikke fordi jeg ikke kan lide sund mad eller fordi jeg ikke kan finde ud af at lave det. En del af det, er naturligvis fordi jeg bare er FOR glad for mad, men det forklarer bare ikke at jeg kaster mig over frysepizzaer og billig-chips, der ikke engang smager godt. For slet ikke at tale om vingummier, som er fyldt med 117 e-numre, som jeg jo ellers prøver at undgå.

Hvad er så løsningen på det? Hvis jeg vidste det, så havde du lige betalt 10 dollars for at læse det her indlæg. Dog er jeg ikke helt på herrens mark. Jeg overvejer at forsøge mig med noget visualisering, ikke fordi jeg tror på det mumbo jumbo som de siger i The Secret, men fordi jeg tror at det måske kan hjælpe mig til at tænke, at jeg GODT kan være slank og holde fast i at være det.

Nå, NU er det vist tid til en opskrift! Her den anden dag, da jeg havde haft en af de dage, der dræner en (introvert) for mental energi, besluttede jeg mig for at lave noget relativt nemt mad, nemlig hakkebøffer med ratatouille. Eller, det bildte jeg kæresten ind, at det var. Teknisk set er det nok nærmere et grøntsagsfad, for der ER en masse ting i, som man ikke normalt ville finde i en ratatouille.

Ingredienser

Squash – 1 stk.
Peberfrugter  - 1-4 stk., afhængig af størrelse. Der var 180 gram i min portion
Tomater 4 – 6 stk. afhængig af størrelse og behag.
Champignon – 6 – 8 stk. afhængig af størrelse og behag.
Løg – 1 stort
Olivenolie – et par spiseskeer
Herbes de Provence cirka 1 spsk.


Sådan ser den "rå" ratatouille ud, inden den kommer i ovnen.
Den er lidt mere farvelig her, end når den er færdig.


Alle grøntsager skæres i passende stykker. Hvad der er ”passende stykker” afhænger af din smag, men husk at skære de mere ”solide” grøntsager i mindre stykker end de meste vandede – så alle grøntsager færdige på en gang.
Vend grøntsagerne sammen, læg dem i et ildfast fad, krydder det med salt peber og herbes de provence, hæld lidt olivenolie over og vend det sammen igen. Bages ved 200 grader i 40-50 minutter (men tjek før, for det afhænger af hvor fintsnittede grøntsagerne er!)


Min tallerken, den "kostede" 457 kalorier. 

Kalorieindholdet i den færdige ratatouille.