Gode nyheder, forandringer og lidt om at spise med følelserne

Den her overskift er egentlig lidt en hensigtserklæring, for jeg har ikke riiigtigt fået struktureret indlægget, inden jeg satte mig til tasterne. Men first things first: Der er sket en rigtig stor og god forandring i mit privatliv her for ganske nyligt: Jeg har fået job! Et rigtigt job, med en rigtig løn! Det er dog ”kun” en projektansættelse året ud, men det er det samme sted, som hvor jeg ellers var i løntilskud. Da det blev meldt ud, tog mine kollegaer imod nyheden på den aller mest fantastiske måde: Med kram og lykønskninger – YAY!

Jeg har brugt masser af tid, penge og kalorier på at fejre det siden!

Cirka samtidig med al mine glædelige virak, faldt jeg over et indlæg hos Sund For Sjov, der handlede om at spise med sine følelser. Jeg kunne straks genkende det, for det er noget som jeg selv gør i STOR stil. Både når noget skal fejres, når jeg er ked af det eller træt. Det er der jo faktisk absolut INTET galt med, så længe det ikke tager overhånd – man er jo trods alt heller ikke alkoholiker, bare fordi man drikker en flaske champagne ved en glædelig lejlighed.

Alligevel syntes jeg, at hendes indlæg var lidt sjovt, for lige siden jeg fik min gode nyhed, har jeg haft trang til at spise hvidt brød, og jeg har slet ikke haft det nødvendige overskud til at træne. Hvorfor ryger mine gode vaner sig en tur, samtidig med at jeg får et job, og nærmest burde have mere overskud? Tja, jeg har tænkt over det, og jeg tror at det handler om en kombination af at være almindelig tryghedsnarkoman, og så en gang præstationsangst oven i. Nu skal min arbejdsgiver jo til at betale mig en masse penge i løn, men kan jeg nu også leve op til det?

Jeg tænker, at præstationsangsten egentlig er, hvad man kan forvente af en nyuddannet kvinde (bare lige for at være en kliche). Men hvorfor nu det med trygheden? Alt andet lige, er det da MERE trygt at vide, hvad jeg skal resten af året, end at søge job i hele DK OG bruge af min dagpengeperiode. Men egentlig, så passer det meget godt med min personlighed. Jeg HADER simpelthen at afslutte én ting og starte på noget nyt – jeg var endda helt vemodig, da jeg blev færdig med 9. klasse og skulle på gymnasiet, selvom jeg altid havde været outsideren i folkeskolen, og glædede mig til at komme på gymnasiet.

Jeg er i det mindste blevet væsentligt bedre til at håndtere forandringerne, som jeg er blevet ældre og har kastet mig ud på det dybe vand flere og flere gange, uden at drukne. Altså sådan rent metaforisk, hvis jeg gjorde det i bogstavelig forstand ville jeg drukne. Nå, det var et sidespor.

Jeg er nok der, hvor jeg er ret zen omkring, at jeg spiser med følelserne. Så længe det ikke tager overhånd, og så længe jeg kommer tilbage til de gode vaner igen, så er det i orden.

Mit nye job betyder så også, at jeg kommer til at arbejde en time mere pr dag (i snit) så nu bliver der stillet endnu større krav til min evne til at planlægge. 

Jeg har allerede besluttet, at jeg vil til at lave større portioner mad, så vi kan fryse ned i endnu højere grad, end jeg gør nu. Jeg håber dog ikke, at det kommer til at gå alt for meget ud over bloggen. Selvom den er lille bitte, sammenlignet med andre, og selvom jeg ikke får en masse kommentarer på mine indlæg, så synes jeg, at det er hyggeligt – og jeg bilder mig selv ind, at der sidder nogen og læser med derude ;)

Kylling ala stroganoff

Det var egentlig meningen, at jeg ville have blogget i weekenden, men så blev jeg ramt af en gang sygdom i sidste uge og ja, så gik weekenden egentlig bare med at samle kræfter igen.

Det gjorde så også, at det mad jeg indtog ikke just var optimalt. Der blev spist masser af (hjemmebagte) boller fra fryseren og andre søde ting. Det har resulteret i, at jeg nu har noget af en sukkercraving, men jeg har været dygtig og modstået den ved hjælp mellemmåltider (en banan inden træning og et æble med peanutbutter efter). Vægten er jo så også steget en del, den var ellers kommet pænt nedad, men man skal ikke græde over spildt mælk og sikkert heller ikke over påtagede kilo.

Det er dog lykkedes mig at lave blog-værdig mad, trods alt! Blandt andet på grund af den kylling, som jeg fik stegt og lavet fond af for noget tid siden. Faktisk, så var der en kylling på tilbud her for lidt tid siden, og har jeg OGSÅ fået stegt. Derfor kunne jeg lave en ekstra stor portion kyllingestroganoff – noget, som man bestemt ikke skal kimse af!

Kalorieberegningen er sådan lidt på slump, for jeg brugte min hjemmekogte fond. Den har jeg ikke gide at regne kalorieindholdet ud på, i stedet skriver jeg bare et cirka-antal bouillonterninger, som nok er liiidt højt sat. Du kan se den originale opskrift her.

Den her portion er nok til en familie eller til to dage. Det smagte rigtig godt og det ville egentlig godt kunne bruges som weekendmad, i de weekender hvor jeg er ekstra påpasselig med at tælle kalorier-

Min portion her, indeholdt 127 kalorier pr 100 gram, så den er alt i alt yderst fornuftig på den front. Alt i alt er dommen, at der er meget (og god!) smag for få kalorier. 

Ingredienser

En rest kylling – 461 gram.
En god klat smør – 33 gram.
1 løg, fintsnittet – 90 gram.
3 fed hvidløg.
Champignon skåret i skiver – 250 gram.
Hønseboullion og vand eller en god klat hjemmekogt fond*
En dåse koncentreret tomatpure – 140 gram.
Røget paprika – på slump, vejede 7 gram.
3 små laurbærblade – smag dig frem.
Creme fraiche – jeg brugte 86 gram, hvilket svarer til ¼ cup.

* Den oprindelige opskrift siger cirka 5 dl færdig bouillon, men jeg brugte noget mere. Jeg vil helt klart råde til, at man smager sig frem her.

Fremgangsmåde

Da min kylling allerede var tilberedt, ændrede jeg min tilberedningsmetode sig også lidt. Start med at stege løgene og hvidløgene i smørret. Mens de blev møre snittes champignonerne. Tilføj dem til gryden, og krydder med paprika og peber. Når champignonerne er faldet sammen og har frigivet deres væde, tilsættes bouillonen/fonden og tomatpureen. Rør tomatpureen ud i væsken og tilsæt kylling. Lad det varme godt igennem og smag til. Tilsæt til sidst creme fraiche og lad det hele koge op i et par minutter, så sovsen tykner.

Server med kogte kartofler eller kartoffelmos.

Opskriften kan nemt LCHF-iseres, hvis man spiser efter det princip: Skift kartoflerne ud med blomkålsmos, tilsæt mere smør og skift creme fraichen på 9 % ud med en på 38. Piskefløde kan muligvis bruges.