Siciliansk squashpasta bolognese

Egentlig, så burde jeg være ude og cykle eller løbe lige nu, men bedst som jeg skulle til at smide løbetøjet i tørretumbleren og gøre klar til en cykeltur med kæresten, begyndte det at regne – I ved den slags regn med meget store tunge regndråber, som ville gøre en gennemblødt på få minutter. Så jeg valgte at blive gennemblødt på en lidt mere behagelig måde: Under bruseren. Jeg havde egentlig tænkt at badet skulle vente til efter løbeturen, men når nu løb havde lidt lange udsigter, så ville jeg altså have mit bad.

Der kommer en opskrift længere nede - jeg lover!

Nå, men der har jo været lidt stille på bloggen og det er snart nærmere reglen end undtagelsen, men jeg har altså haft lidt travlt med det der studie og så har jeg haft en komplet umotiveret uge, uden motion og med masser af usund mad. Den umotiverede uge var nok lidt inspireret af specialefronten, hvor der skete alt for lidt og det medfølgende mismod. Heldigvis har Specialemakker og jeg nu fået ikke én men TO virksomheder til at bide på krogen! Næste uge står derfor på møder og forberedelse af spørgeguide og så kan vi forhåbentligt få gang i en masse interviews snart.

En anden heldig ting er, at jeg i denne uge har været meget bedre til at få motioneret. Mandag stod den på cykling – godt nok bare som transportmiddel, men det gav alligevel en 16-18 km i benene. Onsdag og fredag fik jeg styrketrænet og torsdag fik jeg gjort noget ved mit løb (som altså dog ender med at blive forsømt i dag). Alt i alt er jeg godt tilfreds – på trods af de vingummier som jeg lod mig friste af torsdag og den dürüm, der blev den nemme løsning i går. Nu hvor jeg også får blogget er mit eneste store hængeparti faktisk min hulahopring, som ikke er blevet brugt i lang tid, snart.

Nå, men det her indlæg skulle jo faktisk indeholde en opskrift! Jeg lovede vist nok sidste gang, at jeg ville komme med nogle pastaopskrifter. Jeg havde fundet en spændende én med kylling og sennep, som jeg ville afprøve og nu kan jeg ikke finde den igen. Jeg ved godt, at der er mange hundrede andre opskrifter, som jeg bare kunne bruge, men det er ligesom ikke det samme og nu er jeg stædig. Anywaaay, så havde jeg en anden opskrift liggende, som jeg gerne ville prøve, så den får I nu fornøjelsen af! Den er tyvhugget fra Alt for Damerne, men jeg har (selvfølgelig) lavet lidt få ændringer.

Ingredienser

Fennikelfrø – 1 tsk

Løg – 1 stk

Hvidløg – 2 fed

Frisk (eller i dette tilfælde, selvtørret)rød chili - ½ cirka

Hakket svinekød, 8-12 % - 1 pakke

Olivenolie – 1 spsk

Friske tomater, fordi de skulle bruges – 5 stk eller 486 gram

Tomatpure, fordi de friske tomater var lige lovligt vandede – 91 gram, men jeg kunne have brugt mere

Spinat, jeg brugte noget fra frost – opskriften siger en stor håndfuld, hvilket blev til 105 gram

Ricotta – en stor spsk

Squash - ½

Fremgangsmåde

Rist fennikelfrøene i den gryde du alligevel vil bruge. Jeg var doven og lod dem være hele, men jeg vil anbefale dig at køre dem i en krydderikværn eller knuse dem i en morter. Ellers får man nemlig sådan nogle hele frø, som giver en lidt kraftig anissmag, når man bider i dem. Det gør ikke så meget, men det ville være mere delikat med knuste krydderier.

Hak løg, chili og hvidløg og svits det i gryden sammen med kødet og fennikelfrøene. Hak tomaterne så groft du gider, eller brug dåsetomater. Put dem i gryden, når kødet er gennemstegt. Lad det simre i en ti minutters tid, eller til tomaterne er møre. Tilsæt tomatpure – brug så meget at sovsen holder op med at være vandet. Tilsæt spinaten – bruger du frossen spinat, så tilsæt evt. noget mere tomatpure, for frossen spinat afgiver også en del væske. Som det ses på billedet, fik jeg ikke tilsat nok og min sovs er derfor lidt vandet. 

Lad sovsen koge op og blive godt gennemvarm. Smag til med salt, peber og resten af fennikelfrøene.

Skræl først det yderste mørkegrønne lag af squashen med en kartoffelskræller. Skræl herefter kødet til ”pasta” og fortsæt rundt indtil du når til kernerne, som smides ud.

Anret ”pastaen” på en tallerken, kom sovsen oven på og afslut så med en stor klat ricotta.

Og så lige lidt reklame for det næste indlæg, som kommer til at byde på chokoladekage uden sukker – heller ikke kunstigt! 

Sommerruller og forårsfornemmelser

Lille blog på internettet der,
hvem er den mest forsømmende blogger i landet her?

Ja, det er jeg jo så, må jeg indrømme.

De ting der er kommet i vejen er kort fortalt speciale-klar-parat-start, overspringshandlinger fra specialet og så det der skønne forår vi har fået!

Jeg er i sådan en lidt træls fase af speciale-processen pt: Min skønne makker og jeg leder efter virksomheder, som vi kan samarbejde med, vi læser videnskabsteori og vi prøver at få formet skelettet. Især det første dræner mig for energi, en ting er, at der skal skrives projektbeskrivelser og researches på virksomheder, noget helt andet er, at man skal turde at ringe til dem! For slet ikke at tale om usikkerheden på, hvordan det hele kommer til at gå. Så når jeg ikke arbejder på speciale, så spiller jeg computer (overspringshandling) eller hænger ud med mine venner eller min kæreste (forår). Der har været forskellige fede arrangementer i weekenderne, der er fødselsdage og drukture og det er ærligt talt ret skønt.

Derudover er der sket noget ret vildt. Jeg har købt en cykel! Jeg har ikke cyklet i mange, mange år og jeg troede aldrig at jeg ville kaste mig over det igen, men nu er det altså sket! Udover at jeg skal vænne mig til at begå mig i trafikken som cyklist, så elsker jeg konceptet! Der kommer lidt kilometer i benene og det forbrænder nogle ekstra kalorier.

Nu er det jo så bare med blogging, som det er med motion: Hvis du ikke gør noget, så sker der ikke noget og pludselig er alle de gode vaner bare nogle gode intentioner, som man engang havde. Sådan skal det altså ikke gå med min blog, for jeg kan faktisk godt lide det og jeg synes det er god ”skrivetræning”: Man bliver sådan lidt en idiot til at skrive normale ting til normale mennesker, når man har skrevet mange større opgaver på uni ;)

Selvom jeg har haft travlt, så har jeg selvfølgelig stadig lavet mad. Noget er der ikke blevet taget billeder af, andet kan jeg ikke huske, hvordan jeg laver. De retter, må jeg så bare lave igen, så de kan komme på bloggen, for en del af dem er faktisk ret gode! Jeg har blandt andet sluttet fred med squash-pasta, så jeg regner med at der kommer lidt pastaretter på bloggen i løbet af det næste stykker tid, altså efterhånden som jeg finder dem.

Hvis nogen ligger inde med nogle gode pasta-opskrifter må I meget gerne smide et link :D

Og nu, langt om længe til opskriften det hele handler om, nemlig sommerruller!

Sommerruller in the making!

Ingredienser

Rispapir (kan købes hos asiatiske købmænd og vistnok Føtex)

Stegt kød – hvad end du foretrækker, en rest steg kan gøre det, men du kan også stege en bøf, et kyllingebryst eller and.

Forårsløg

Agurk

Babysalatblanding (er det et ord)

Peberfrugt

Evt. koriander

Derudover kan ting som kinaradise, gulerødder eller hvidkål bruges – det er nærmest kun fantasien der sætter grænser.

Ketjap manis, soya, eller chilisauce som dyppelse, alt efter hvad du foretrækker.

Fremgangsmåde

Skær alle grøntsager ud i så tynde stave som dit udstyr og din tålmodighed tillader det. De er lækrest på den måde.

Rispapiret ”blødes op” i koldt vand en af gangen. Jeg bruger en tærteform, for den passer ret fint i størrelsen. Hvis du kommer et nyt stykke papir i, når du begynder på en rulle, passer det nogenlunde med, at det er blødt ud, når du begynder på den næste – alt efter hvor hurtig du er, selvfølgelig. Papiret skal være gennemsigtigt og elastisk.

Læg papiret på et skærebræt, kom fyld på i den mængde du ønsker. Rul papiret rundt om fyldet en gang eller to, fold enderne ind mod midten af papiret og rul igen, til rullen er færdig. Stræk gerne papiret en smule til sidst, så holder det ligesom bedre sammen. Skær rullerne over på midten – så er de nemmere at styre.

Det sværeste ved den her opskrift er faktisk at folde rullerne pænt, men mindre kan også gøre det. Spis dem med soya, ketjap manis eller chilisauce til, alt efter hvad du foretrækker.

Jeg kan desværre ikke huske det præcise kalorietal for de her skønheder, men det er virkelig, virkelig lavt og kommer man lidt ekstra kød i, mætter de naturligvis bedre. Nu jeg tænker over det, kan man sikkert også lave en slags omelet, skære den i strimler og komme dén i for øget mæthed. Alt i alt er det genialt som restemad, måske især ovenpå en weekend, hvor man har givet den liiidt for meget gas med kalorierne.

Apropos at give den gas med kalorierne, så har alt mit sociale tam-tam heller ikke været helt godt på kaloriefronten, så der er røget lidt vægt på igen. Heldigvis har holdt nogenlunde trit med min træning, så jeg skulle helst ikke have tabt muskler/stramhed på grund af mine udskejelser. Det der har været mest forsømt her på det sidste er faktisk mit løb – nu hvor jeg cykler bruger jeg nogle andre muskler i benene end jeg plejer, så jeg kan mærke dem lidt. De dage hvor jeg ikke både cykler og styrketræner giver jeg dem derfor ofte lidt ro. Meeen jeg skal vist snart tilbage i løbeskoene – det gør trods alt mere for min kondition, end cyklingen gør. 

Fitspiration

Det her billede inspirerer mig til en sund livsstil.
Jeg lover, at der kommer en forklaring på hvorfor sidst i dette indlæg.
Billedet er lånt herfra

Jeg er på diverse sundheds- og slankeblogs stødt på begrebet fitspiration – det er I andre sikkert også, for jeg plejer sjældent at være en first mover på nogen som helst områder. 

Fitspiration er blevet kritiseret vidt og bredt, jeg synes især at denne side siger det godt. Jeg er særligt glad for deres pointer om, at kvinder bliver reduceret til deres krop og at en del fitspirationbilleder faktisk er slet skjult reklame (og dermed lige så inspirerende og gode for os som de annoncer for rynkecreme og hårfarve, som man kan finde i diverse dameblade).

Når jeg alligevel vælger at tage det op her, selvom de siger mange af tingene så godt, er det fordi det faktisk er noget, som jeg har tænkt ret meget over. Jeg ville gerne kunne sige, at jeg havde noget nyt eller inspirerende at bidrage med, men det har jeg vist ikke. Til gengæld har jeg mine egne overvejelser i forhold til fitspiration og motivation i det hele taget.

Inden jeg sådan rigtigt begynder, så vil jeg gerne sige at mit ønske om vægttab primært er motiveret af forfængelighed. Jeg vil sgu gerne af med den der mave, så jeg kan have pænt og stramtsiddende tøj på! Med andre ord, så er jeg bestemt ikke hellig på det her punkt og jeg vil bestemt ikke prædike for jer – det er faktisk et mål i sig selv, at denne her blog skal være prædiken-fri.

 Jeg har ikke selv benyttet mig af fitspirationbilleder i noget videre omfang og jeg har heller ikke lavet en grundig research på emnet. Men jeg har googlet efter det, primært af nysgerrighed. Ud fra min begrænsede erfaring med fitspiration ser det ud til, at billederne primært kan deles op i to grupper: Billeder, som stammer fra reklamer (og måske er blevet redigeret eller føjet tekst til) og billeder af personer, som de selv har uploaded til at starte med.

Hvad reklamefotosne angår, så kan de ganske enkelt ikke bruges som inspiration, fordi de højst sandsynligt er manipuleret med Photoshop eller om ikke andet er taget i det helt rigtige lys. Den slags billeder afspejler ikke virkeligheden mere end diverse retoucherede billeder på forsiden af dameblade og man kan simpelthen ikke stole på det kropsbillede, de viser en. Og så er vi tilbage til Beauty Redefined’s pointe: Disse billeder skal ALTID sælge ét eller andet og den nemmeste måde at sælge ting på, er nu engang at tilbyde folk noget de ikke har – i dette tilfælde den perfekte krop. Kan man så oven i købet love folk noget, som de aldrig får men altid vil stræbe efter, så har man skabt en livslang kunde.

Så er der de billeder, som folk poster af sig selv. Her har vi at gøre med billeder som viser rigtige, levende mennesker og som højst sandsynligt ikke er manipulerede. Men igen vil jeg sige, at det ikke er specielt god inspiration.  På de billeder ser vi kun hvordan personen ser ud, lige i det splitsekund, hvor billedet er taget. Vi ser ikke, hvad deres udgangspunkt var, vi ser ikke hvor lang tid det har taget, hvor mange timer de har brugt i træningscentret eller hvilken helt speciel diet de har været på, for at nå dertil. Derudover ser vi heller ikke personens øvrige liv. Der er stor forskel på at være studerende med mulighed for at planlægge sin tid, fitnessinstruktør eller mor med fuldtidsjob og to små børn.

Det bringer mig så til, hvorfor jeg tror det er en dårlig ide, at sætte sine egne vægttabs- eller fitnessmål ud fra disse billeder. Der er simpelthen alt for mange ubekendte faktorer. Jeg tror, at man er nødt til at tænke over, hvor meget man har lyst til og mulighed for at investerer i sin nye livsstil. Det er simpelthen ikke alle, der har mulighed for at træne i timevis hver dag eller som ønsker at ændre deres kost så radikalt.

Desuden tror jeg, at man er nødt til at have andre motivationsfaktorer end ens udseende. Sådan har jeg det i hvert fald. For der ER tidspunkter hvor jeg har mere lyst til pizza end til at være slank og der ER tidspunkter, hvor jeg falder i og vægten som følge deraf står stille. Andre gange tænker jeg, at det er synd at jeg ikke bare kan spise brød/chips/take-out/drikke øl i uanede mængder. Når jeg har det sådan, så er jeg fuldstændigt ligeglad med mit udseende. Jeg har levet med det i mange år og jeg har en sød kæreste, som kan lide mig. Så hvorfor ikke bare falde i og gøre det jeg nu har lyst til? Tit så gør jeg det – altså falder i. Men det er faktisk lykkedes mig altid at vide, at det kun er et enkelt fejltrin, at jeg kommer tilbage på sporet igen.

Noget af det som gør, at jeg kan det er, at jeg har fået andre motivationsfaktorer. Faktisk er det ikke engang noget, som jeg har gjort bevidst. Ser I, sidste år begyndte jeg at løbe. Jeg havde overvejet det længe, for jeg trængte til noget motion og jeg ville jo faktisk gerne i bedre form. Så langt om længe tog jeg mig sammen og jeg kom hurtigt til at holde af løberiet.

Den sommer skulle vi så til Berlin og vi kom også forbi Berliner Dom. Jeg fik overtalt kæresten til at vi skulle ind og se den, men han gad simpelthen ikke med op på taget, så jeg måtte gå selv. Eftersom min kæreste var træt og træt af at gå vidste jeg godt, at det måtte blive en hurtig tur, hvis jeg skulle være bare nogenlunde populær, når jeg kom ned. Så jeg begyndte på min tur op af trapperne og jeg prøvede at holde et nogenlunde tempo. Det gik over al forventning! Ikke alene døde jeg ikke, men jeg ”overhalede” også et par unge kvinder på vejen ned – jeg havde set dem på vejen op, hvor de var højrøde i ansigtet og ret forpustede. Da jeg var på vej ned havde de fået pusten igen og fortsatte nu på vej op. Det lyder måske banalt, men for mig var det simpelthen en KÆMPE sejr fordi jeg lige pludselig kunne mærke hvor meget bedre min kondition var blevet. Dét var det jeg havde kæmpet for og fordi mit løbeprogram gik langsomt frem havde jeg slet ikke opdaget, hvor meget jeg havde forbedret mig. Det tænker jeg stadigvæk tilbage på som en kæmpe succesoplevelse og derfor har jeg valgt at starte dette indlæg med et billede af Berliner Dom. Det positive ved den form for motivation er, at den ikke handler om at slå sig selv i hovedet eller længes efter et uopnåeligt mål. Det er en positivt defineret følelse af at ”der vil jeg gerne hen igen” og ikke ”jeg hader hvor jeg er nu og jeg hader hele vejen hen til mit mål”. I det hele taget kan man vel sige, at en sund livsstil er defineret ved, at man prøver at tage sig godt af sig selv og behandler sig selv pænt?

Hvad med jer, bruger I fitspiration som inspirationskilde eller har I nogle alternativer, der ikke giver mening for andre end jer selv? Hvad synes I om fitspiration? Er det manipulerende og/eller misvisende eller gør det en positiv forskel for jer? 

Kalorielet comfort food

Ja, jeg ved det, det lyder næsten som om jeg prøver at sælge noget! Det er også lige før – eller jeg vil i hvert fald gerne dele min begejstring, for helt ærligt, ikke? Denne her opskrift indeholder både pasta og TO slags ost og så er den en lille smule comfort food-agtig – og så indeholder den kun 126 kalorier pr 100 gram!

Mmm.... ost!

Nå, men jeg tror faktisk at den her opskrift hedder noget alla callennoli, men jeg er ikke sikker. Men altså, retten er sådan en med pastarør. Hvis man ikke kan skaffe de der store fine rør, så kan man bruge fisk pasta og er man nærig økonomisk bevidst, så kan man bruge sine almindelige, tørrede lasagneplader. I så fald skal de bare lige koges i en fire minutters tid først. Men mere om det senere! Først ingredienser!

Tomatsauce

Olivenolie – 2 spsk.

Revede gulerødder – nogle stykker jeg endte med 238 gram.

Dåsetomater - 2 stk.

Fremgangsmåde

Kom olie i en varm gryde, tilsæt gulerødder og steg dem, mens du rører rundt i dem, indtil de er faldet lidt sammen. De skal ikke tage farve. Tilsæt dåsetomater og lad saucen hygge sig på blusset, imens du forbereder fyldet.

Fyld

Ricotta ost – en bøtte (min var på 250 gram)

Olivenolie – 2 spsk

Rødløg – et stk.

Hvidløg – jeg brugte 5 fed, men brug hvad du synes.

Frossen spinat – jeg brugte 280 gram, der må gerne være en del.

Champignon – jeg brugte 285 gram

Krydderi: Timian

Desuden

Lasagneplader, rør eller frisk pasta – 8 stk.

Revet Parmesan eller Grana – efter smag og behag, jeg brugte 69 gram.

Fremgangsmåde

Steg løg, hvidløg og champignon i olien på en pande. Tø spinaten op i microovnen. Når champignon og løg er stegt bløde (men igen, ikke har taget farve) tilsættes spinaten. Smag til med salt, peber og timian. Det må godt smage godt igennem, for det er det, der giver smag til resten af retten.

Bland herefter spinatblandingen i ricottaosten.

Hvis du bruger tørrede lasagneplader skal de koges først. Jeg kogte dem i en stor gryde, to og to af gangen (for at undgå, at de klistrer sammen) i cirka 4 minutter.

Kom fyld på pladerne og luk dem sammen eller brug en pose/sprøjtepose til at komme fyldet i rørene. Anret dem på et ovnfast fad med lidt tomatsauce i bunden og lidt henover.

Bages i ovnen ved 200 grader i 15 minutter – kom den revede Parmesan eller Grana over og bag i 5-15 minutter mere. Pastaen skal være blød (som til lasagne) og osten smeltet og/eller gylden.

Spis gerne med grøn salat.

Min kæreste var ikke så vild med den her opskrift, men jeg synes den er genial! Især fordi jeg så fik en masse mad til fryseren, som jeg kunne nyde godt af da jeg havde tømmermænd i torsdags. Ja, jeg fejrede jo arbejderne den 1. maj, på behørig vis med masser af alkohol og usund mad. Dagen efter fejrede jeg så øhm… tømrerne… Anyway, så reddede de her små skattebasser mig fra at bestille pizza dagen efter (at den så stod på flere chips og sodavand taler vi ikke om!)

Taknemmelig restemad

Her forleden dag lavede jeg noget af det mest taknemmelige restemad, der findes. Det er en nem opskrift – faktisk SÅ nem at HughFearnley-Whittingstall engang brugte den som første opskrift, da han skulle lære unge indsatte at lave mad. De havde ikke ret meget erfaring i et køkken, men lavede nemt denne her opskrift, så burde enhver der har rent faktisk har fundet den her blog, kunne gøre det samme.

Jeg synes dog ikke, at det er den mest mættende opskrift, så hvis du er meget sulten, vil jeg anbefale at du spiser en rest kød, lidt brød eller nogle flere grøntsager ved siden af. Men som en let aftensmad eller til frokost er den ganske fin. 

Nå, men opskriften, som jeg taler om er naturligvis æg en cocotte, eller bagte æg i skål. Princippet bag er simpelt. Man skal bruge nogle grøntsagsrester, bacon eller lufttørret skinke, æg, ost og nogle små skåle, som kan tåle at komme i ovnen.

Ingredienser til 4 styk:

Spinat – 79 gram

Peberfugt  - 160 gram

Kartoffel – 144 gram

Forårsløg – 26 gram

Tomat – 224 gram

Lufttørret skinke – 1 pakke, 70 gram.

Cheddar ost – 143 gram

Æg – 4 stk., 202 gram

Skær alle grøntsager i passende stykker  - bruger du kartofler skal især de være i små stykker. Sæt skinken eller baconen fast på kanten af skålen og kom grøntsagerne i. Bruger du kartofler bør de være i bunden, da de suger noget af væden der frigives under vejs.

Hvis du bruger kartofler skal skålene bages lidt længere end ellers. Start med at bage dem 20 minutter ved 200 grader, tag skålene ud, kom ost i toppen og afslut med æg. Vil du være sikker på at blommen ender i midten af skålen kan du med fordel lave en lille fordybning i midten af osten.

Bag igen i tyve minutter ved 200 grader.

Note: mine kartofler var tilberedte, men til den lidt hårde side, så en anden gang giver jeg dem nok lige et hurtigt opkog inden de kommer i bunden af skålen.

Velkommen i Doktor Frankensteins Køkken!

Her den anden dag gik jeg og drømte om noget mad. Jeg var nemlig kommet i tanke om madpandekager, som jeg ikke har fået i flere år og så fik jeg en ide til at lave dem en lille smule sundere: Hvad nu, hvis man kom spinat i? Altså ikke i fyldet, men i pandekagerne. Jeg havde et meget klart billede af, hvordan jeg skulle lave de lækreste tynde (men ikke alt for tynde) smukke, grønne pandekager… Men som det nogle gange går, når man drømmer (og har et meget klart billede af hvad man vil have) så gik det ikke helt som planlag. Slet ikke, faktisk.

Sagen er den, at jeg ikke har lavet almindelige, flade pandekager i... bum bum… rigtig lang tid. Derfor kunne jeg slet ikke huske, hvilken konsistens, sådan en dej skal have og jeg anede ikke uråd, da den viste sig at være alt for tyk. Pludselig stod jeg med noget, der mindede mere om amerikanske pandekager end de almindelige af slagsen. Samtidig så gik de mega nemt i stykker, så der var kun enkelte hele pandekager imellem.

Derudover skulle kæresten smage pandekagefylde til og pludselig var det ALT for salt!

Altså stod jeg med pandekager, der var for små og tykke til at blive rullet om mit alt for salte fyld. Nød lærer jo som bekendt sulten kvinde mange ting, så jeg tog en hurtig beslutning. I stedet for at rulle pandekagerne om fyldet, så lavede jeg en bund af pandekager, kom fyld på og afsluttede med et lag pandekager, som blev drysset med ost. Med andre ord endte jeg med en uhellig forening af madpandekager og lasagne. Men når alt det så er sagt, så endte det faktisk med at smage ganske godt, for pandekagerne var lidt under-saltede og sammen med iceberg, dåseananas og agurk, så fik det alligevel op i en højere (tre)enighed.

Madpandekager ala Doktor Frankenstein!
Bemærk den flotte grønne farve, som spinaten giver. 

Med hensyn til pandekagerne, så vil jeg anbefale at du enten finder en opskrift på nettet eller ”bare” tilføjer noget spinat, hvis du selv har en rigtig god opskrift på pandekager. Dog vil jeg gerne skrive lidt om metoden: Nogle opskrifter anbefaler at du hakket spinaten groft og tilsætter den eller at du koger den og presser den gennem en sigte. Da jeg lavede mine pandekager, brugte jeg frisk spinat, som jeg blendede sammen med mælken. På den måde, får man for det første nogle helt grønne pandekager, men man undgår også at tilberede spinaten helt så meget. Det ønskede jeg at undgå, fordi jeg var bange for at det kunne gå ud over spinatens farve. Når det på et tidspunkt lykkes mig at lave de pandekager jeg først drømte om, poster jeg naturligvis en opskrift.

Fyld

Hakket oksekød, 8-12 % - 500 gram

Chili – en halv

Løg – 1 stort

Evt. hvidløg

Majs – en lille dåse

Peberfrugt – to små eller en stor

Squash – 2/3 af en stor (191 gram)

Tomat – 3 -4 stykker (285 gram)

Forårsløg – 5 -6 stykker (kan udelades)

Cheddar  - 93 gram (eller så meget du har lyst til)

Krydderi: Paprika, spidskommen eller hvad du nu har lyst til. Smag til med cayennepeber efter behov.

Fremgangsmåde

Chili, løg og evt. hvidløg hakkes fint, majs drænes for vand. Brunes på en højkantet pande sammen med oksekød – løget skal dog ikke tage farve. Skær peberfrugten ud i små stykker og tilsæt den. Mens de øvrige ting bliver bløde og falder sammen, rives squashen groft og tilsættes herefter. Mens det steger videre, skæres tomaterne i mindre stykker og tilsættes så. Lad retten koge lidt sammen og smag til med krydderier. Lige inden den er færdig tilsættes de finthakkede forårsløg.

Tænd ovnen på 200 grader, kom fyldet på/i pandekagerne i et ovnfast fad og drys osten over. Bag dem i cirka 20 minutter eller til retten er gennemvarm og osten begynder at tage farve. Serveres med iceberg, agurk og dåseananas.

Bemærk: Den her ret kan laves med mange andre grøntsager end dem der er brugt her. Faktisk fik jeg ideen, fordi jeg havde squash og forårsløg i overskud fra en anden ret. Så hvis dine rester består af gulerødder og rødløg – eller noget helt andet – så prøv dig frem. En del af skønheden ved denne her ret er, at den kan laves med rester.

Bemærk at kalorieindholdet er inklusiv pandekagerne. 

Ratatouille og motivation

Jeg har haft en del arbejde i den forgangne uge, hvilket jo kun er skønt. Udover mit frivillige arbejde ved Den Sympatiske Hjælpeorganisation (læs: det anonymiserede navn, for hvor jeg slår mine folder) så er jeg også vikar i børnehaver og vuggestuer. Det er et fantastisk givende job, men man ved aldrig, hvor mange timer der er i det. Anyway, så er arbejdet altså en del af forklaringen på mit fravær fra bloggen.

Den anden del af forklaringen er ærligt talt, at jeg ikke har været særligt motiveret her på det sidste. Der har været en fest og en masse dårligt tømmermandsmad inde over (mængderne og kvaliteten er stadig noget jeg skammer mig over!) og så har jeg været for doven i forhold til min træning…

Det er jo så på ingen møde første gang, at jeg har oplevet at miste motivationen – det er faktisk sket en del gange efterhånden – og den er i sagens natur ikke kommet tilbage de gange. For hvis den var dét havde jeg jo ikke en slankeblog, men en madblog nu…

Denne her gang har jeg så forsøgt at være bevidst, om den manglende motivation og prøvet at overveje, hvad den handler om. Jeg tror, at der er flere ting i det. Som regel har jeg ikke noget imod at taste al min mad ind, men nogle gange, så synes jeg alligevel, at det er FOR besværligt. Andre gange, så bekymrer det mig, at jeg er så ”afhængig” af min kalorietæller og at min fornemmelse for min egen mæthed er så dårlig. 

Men den største årsag, skal nok findes i mine egne tankemønstre. Her tænker jeg især i forhold til identitet: Selvfølgelig skabes vores identitet i samspil med andre – intet menneske er en ø  - men det er os selv, der fortæller ”historien om mig” til os selv. Kan I følge mig, eller er det for knudret formuleret?

Sådan som jeg oplever det, så går jeg ofte og får fortalt mig selv, hvad jeg er for en person. Jeg er f.eks. introvert, lidt genert i sociale sammenhænge, men samtidig dygtig og ret venlig, når man først kender mig. I det hele taget er jeg nok en Forsigtig Per. Jeg er også boldmongol og faktisk så kan jeg meget bedre lide at læse bøger, end at dyrke sport… Men hov, vent nu lidt? Er jeg stadig sådan? For sidst jeg tjekkede var jeg blevet bidt af en gal løber og kunne konstatere, at jeg havde fået en virus der gør, at jeg pludselig har løbesko på og befinder mig stor-prustende i det lokale øvelsesterræn.

Det jeg vil frem til med alt min rambling er egentlig, at jeg ikke tror at det at være slank passer ind i mit generelle selvbillede og jeg tror, at det er det der gør, at jeg saboterer det for mig selv hver gang. For det er jo ikke fordi jeg ikke kan lide sund mad eller fordi jeg ikke kan finde ud af at lave det. En del af det, er naturligvis fordi jeg bare er FOR glad for mad, men det forklarer bare ikke at jeg kaster mig over frysepizzaer og billig-chips, der ikke engang smager godt. For slet ikke at tale om vingummier, som er fyldt med 117 e-numre, som jeg jo ellers prøver at undgå.

Hvad er så løsningen på det? Hvis jeg vidste det, så havde du lige betalt 10 dollars for at læse det her indlæg. Dog er jeg ikke helt på herrens mark. Jeg overvejer at forsøge mig med noget visualisering, ikke fordi jeg tror på det mumbo jumbo som de siger i The Secret, men fordi jeg tror at det måske kan hjælpe mig til at tænke, at jeg GODT kan være slank og holde fast i at være det.

Nå, NU er det vist tid til en opskrift! Her den anden dag, da jeg havde haft en af de dage, der dræner en (introvert) for mental energi, besluttede jeg mig for at lave noget relativt nemt mad, nemlig hakkebøffer med ratatouille. Eller, det bildte jeg kæresten ind, at det var. Teknisk set er det nok nærmere et grøntsagsfad, for der ER en masse ting i, som man ikke normalt ville finde i en ratatouille.

Ingredienser

Squash – 1 stk.

Peberfrugter  - 1-4 stk., afhængig af størrelse. Der var 180 gram i min portion

Tomater 4 – 6 stk. afhængig af størrelse og behag.

Champignon – 6 – 8 stk. afhængig af størrelse og behag.

Løg – 1 stort

Olivenolie – et par spiseskeer

Herbes de Provence cirka 1 spsk.

Sådan ser den "rå" ratatouille ud, inden den kommer i ovnen.
Den er lidt mere farvelig her, end når den er færdig.

Alle grøntsager skæres i passende stykker. Hvad der er ”passende stykker” afhænger af din smag, men husk at skære de mere ”solide” grøntsager i mindre stykker end de meste vandede – så alle grøntsager færdige på en gang.

Vend grøntsagerne sammen, læg dem i et ildfast fad, krydder det med salt peber og herbes de provence, hæld lidt olivenolie over og vend det sammen igen. Bages ved 200 grader i 40-50 minutter (men tjek før, for det afhænger af hvor fintsnittede grøntsagerne er!)

Min tallerken, den "kostede" 457 kalorier. 

Kalorieindholdet i den færdige ratatouille.

Frokost og en ny flirt

God påske! Jeg håber, at I får brugt fridagene på nogle hyggelige og rare ting. 

Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive et indlæg noget før, men jeg har simpelthen været for doven og for optaget af sociale arrangementer. Ikke at jeg har været til en eneste påskefrokost, men alle mine veninder (som også er studerende) har fri i disse dage og det betyder at alle, for en god gangs skyld, har tid til at ses. Det er blevet til vafler med veninder og deres børn, kaffe og hyggeligt gensyn med en gammel gymnasieveninde og dokumentaraften med min skønne matematikerveninde.

Nå, men tilbage til bloggen. Først frokosten! Jeg tænkte at jeg ville poste lidt billeder af de ting jeg har spist her på det seneste. Det er ikke mega opfindsomt og det meste giver sig selv, så jeg nøjes med nogle små beskrivelser i billedteksten.

Ja, kønt er det ikke, men det smager fantastisk!
Det er tun med avocado, som er smagt til med salt, peber og citronsaft.

Bresaola og fuldfed fårefeta fra Lidl (tænk, hvis den havde været købt i Fakta!)

Hakkebøf med avocado og en salat bestående af: En rest forårsløg, rød  peber, tomat og majs.

Og så til flirten! De dage, hvor jeg har spist tun og avocado til frokost oplevede jeg nemlig den mest besynderlige ting. Jeg var mæt helt indtil aftensmaden og jeg blev faktisk overrasket over, at det var tid til det. Jeg har luret en del på diverse LCHF-blogs og jeg tænkte at det måske var avocadoen, der gjorde hele forskellen, eftersom den indeholder en del fedt. Min nysgerrighed blev større og jeg begyndte at læse lidt mere op på konceptet. Hold nu OP hvor er der meget information – og det er ikke engang altid konsekvent. Nåmen jeg tænkte at jeg ville afprøve konceptet – bare i en uges tid oder so. Som tænkt så gjort og da jeg havde både æg, ost og parmaskinke i køleskabet forsøgte jeg mig med en LCHF-morgenmad, som I kan se her.

Lad mig afsløre resultatet med det samme: Det blev en kort flirt. Okay, jeg havde lidt tømmermænd (efter dokumentaraften) så det var nok ikke den rette dag at gøre det på. Men jeg var simpelthen sulten igen næsten med det samme. Så jeg spiste en avocado, eftersom jeg var lidt for doven til at gå ud og handle. Efter lidt tid var jeg sulten igen og så blev det til lidt hasselnødder... Men den der berømte mæthedsfornemmelse, som jeg ellers har set omtalt så meget? Den dukkede altså aldrig op og da vi var nået et stykke ud på eftermiddagen kastede jeg mig frådende over min kærestes kanelknækbrød. Jeg vil bestemt ikke udelukke, at jeg har gjort ét eller andet forkert og det ER vist også meget normalt at blive voldsomt sulten, når man går fra at tælle kalorier til LCHF. Men når det er sagt, så plejer min sædvanlige morgenmad, som består af havregrød med æble og et blødkogt æg, at kunne holde mig fint gående. Så ud fra filosofien ”if it ain’t broken don’t fix it” har jeg valgt at gå tilbage til mit kulhydrat-spisende udgangspunkt.

Èn ting, som jeg dog HAR lært af at læse diverse LCHF-blogs er, at jeg ikke behøver at være SÅ fedtforskrækket som jeg tidligere har været. Både avocado, peanutbutter og laks mætter fuldstændigt fantastisk fortrinligt og hvidt brød giver mig ondt i maven, hvis jeg spiser for meget af det.

En anden sjov ting, som jeg har lært af alt det her er, at jeg trives MEGET MEGET dårligt med forbud. Eller, det vidste jeg jo godt i forvejen. Men dagen inden jeg begyndte på min LCHF-flirt var jeg som sagt til dokumentaraften og der blev drukket øl, spist pizza og chips som var der intet i morgen. Det handler naturligvis primært om dårlige valg, men jeg tror nu at udsigten til at skulle undvære en hel masse ting, har været en medvirkende faktor.

Her til aller sidst har jeg tænkt, at jeg ville komme med en lille forklaring på, hvorfor jeg så gerne ville kunne spise LCHF. Jeg har vist tidligere nævnt det, men jeg er altså æbleformet. Jeg vejer faktisk ikke særligt meget ”for meget” – mit BMI er normalt, men eftersom mit fedt har valgt at slå sig ned på min mave (med bosættelser på røven og hofterne/lårene) så bliver det nu engang ret tydeligt.

Jeg har valgt at kalde billedet ”den halvnøgne sandhed”. Jeg ved godt, at det ikke ser super fikst ud, at mit undertøj ikke matcher og at jeg ikke har flyttet mit vasketøj, men eftersom ”sandhed” er en del af titlen, har jeg besluttet mig for, at det sikkert nok går. Derudover KUNNE jeg selvfølgelig have valgt at tage noget mere tøj på, men man ser nu engang bedst tingenes tilstand, når der ikke ER så meget tøj – og jeg synes ikke, at løbebukser gør noget godt for min bagdel anyway… Så ja, uden at trække tiden yderligere: Kissers halvnøgne sandhed.

Og når jeg nu sidder her og ser billedet, så synes jeg egentlig ikke at det er SÅ slemt igen. Ja ja, jeg har en mave, men SÅ slemme ser de der lår heller ikke ud. Min numse er også mere fyldig i virkeligheden og den ser fantastisk ud i et par jeans. 

Laks med tomat/fennikel kompot og lidt oprydning

Her den anden dag lavede jeg en rigtig lækker ret med laks, tomat og fennikel. Den var inspireret af en opskrift fra hjerteforeningen, som I kan se HER

Som altid lavede jeg lidt ændringer – blandt andet fordi jeg glemte at købe forårsløg (nød lærer nøgen kvinde at snitte peberfrugt!)

Ingredienser

Fersk laks

Revet øko citronskal

En hel fennikel (gem den duskede top)

1-2 peberfrugter – jeg brugte 141 gram.

Tomat - jeg brugte knap 700 gram

Hvidvin – cirka 3 dl.

Olivenolie

Fennikel/tomat kompot

Fennikellen snittes tyndt – jeg lavede lange strimler, men det kan man jo gøre som man lyster. Peberfrugten snittes i mindre stykker. Tomaterne snittes i mindre stykker. Kan man ikke lide at få skindet i sin mad, kan man naturligvis skolde dem og fjerne skindet. Er man et doven t dyr, som yours truly lader man den være.

Varm en pande op, kom olie på. Start med at komme fennikellen på – når den begynder at falde lidt sammen tilsættes peberfrugten. Lad det stege på panden – det skal mørnes og fennikellen skal blive gennemsigtig, men ikke tage farve.

Tilsæt hvidvinen og lad alkoholen koge af. Når du ikke længere bliver halvsnalret af dampene er den der! Tilsæt tomaterne, kom evt. et låg på panden og lad dem mørne godt.

Laks

Riv skallen af citronen på et rivejern og snit den duskede fennikel-top fint. Bland top med citronskal (her skal du smage til). Kom salt og peber på din laks, fordel citron/fennikelblandingen oven på laksen. Bag den ved 200 grader i 12-15 minutter alt efter tykkelse. Laksen er færdig, når den let deler sig i flager, når man prikker til den.

Billedet yder desværre ikke farverne retfærdighed. Det så virkelig godt ud live!

Det her var min portion, den kostede 326 kalorier.

Og så lidt om oprydning! Jeg skulle hænge rent vasketøj på plads i dag, men der var (som altid) ikke nok bøjler. Så tog fanden ved mig og pludselig var jeg i gang med at rydde ud i mit tøj – med hård hånd oven i købet. Der var (heldigvis) kun to fejlkøb imellem det der røg ud, men jeg må med skam melde, at det meste af det andet tøj var hullet og/eller tilbage fra mine teenageår. Når man er 26 er det altså ret lang tid siden!

Alt tøjet blev vurderet ud fra følgende kriterier:

Kan jeg passe det?

Er det realistisk at jeg kommer til at kunne passe det?

Vil jeg overhovedet gå med det, hvis jeg kan?

Har det en sentimental værdi, der retfærdiggør at beholde det, på trods af at svaret har været tre gange nej?

Der var så ikke rigtigt noget at det tøj, der røg ud, der var for stort.. Det skyldes nok primært, at jeg er æbleformet og derfor gerne køber lidt løse trøjer, hvor man ikke rigtigt ser, når de bliver for store. Nårh ja, og så at jeg har levet en større del af mit liv som tyk, end som slank og at mit ”tykketøj” derfor er mere slidt end mit ”slanketøj”.

Nu er der så om ikke andet, plads til at jeg kan købe nyt tøj. Her på det sidste har jeg primært købt træningstøj, men jeg håber at min mave snart-ish er skrumpet så meget, at jeg rent faktisk kan finde noget velsiddende, pænt tøj. Faktisk, så fandt jeg sådan noget tøj i min oprydning – jeg har nemlig været optimistisk og købt en bluse og en skjorte, som ville passe mig, når jeg havde tabt mig lidt. Nu er de lagt til vask og så må jeg prøve at ”gøre dem til mine” efter deres lange eksil i bunden af skabet.

Simremad og snestorm

Selvom snestormen både blev aflyst i dag og i går, har det ikke just været forårsvejr. Ikke desto mindre SKULLE jeg altså ned og træne i går – blandt andet fordi min weekend havde budt på tømmermænd og junk. Ikke at det ikke var det hele værd, men når man skejer ud er det nu engang bedst at komme tilbage på den berømte hest.

Nå, men når nu jeg skulle lokke mig selv ud i snevejret, kom jeg frem til at jeg lige så godt kunne kombinere det med noget at se frem til. Sådan noget snevejr indbyder jo virkelig til simreretter og jeg havde faktisk også tiden til at lave det i går. Som tænkt på gjort. Jeg starter gerne på tastespotting, for der er altid en masse kreativ mad. Det sjove er så, at min søgen rent faktisk endte på en dansk blog, nemlig rigeligtsmør.dk
Her fandt jeg en opskrift på gullash(suppe) som jeg ville prøve. Lad dog to ting være sagt med det samme: Jeg var ikke helt tilfreds med smagen, den manglede på én eller anden måde noget dybde OG jeg lavede også lidt ændringer i opskriften. Alt i alt to ting, som meget nemt kan tænkes at hænge sammen.

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den, men linker til originalen nederst. Der er ikke så meget vand i min opskrift, men det er fordi jeg ønskede at lave en gryderet og ikke en suppe.

Ingredienser:

Oksespidsbryst (jeg købte en pakke på 1,7 kg)

Løg - 1-2 store.

Hvidløg - 3 fed.

Champignon - 2 pakker

Olivenolie – så meget som nødvendigt, jeg brugte nok 3-4 spsk.

Hel spidskommen - 1 tsk.

Hele peberkorn 16-20 stk.

Paprika - et par spsk’er

Røget paprika – en stor tsk.

Laurbærblade – 3 stk.

Flåede tomater – 3 dåser

Vand – et par dl

Tomat koncentrat – en af de ”store” dåser (det gav hos mig 134 gram)

Peberfrugter (jeg brugte snackpeber) – 5 stk. men kun fordi jeg ikke havde flere.

Gulerødder – fire store eller flere mindre (jeg brugte 300 gram)

Kartofler – 1 kg sådan cirka

Jeg startede med at afpudse mit spidsbryst godt og grundigt, så der faktisk kun var 1,3 kg tilbage – men det var virkelig også meget fedt på. Derefter skar jeg det i nogle gode store stykker.

Champignonerne blev renset. Dét har jeg et godt trick til, som jeg har lært af min mor: Skær først rødderne af. Kom svampene i en skål, skyl i koldt vand. Hæld vandet fra, drys mel over og skyl igen, evt. et par gange. En del af jorden bliver skyllet af sammen med melet og man kan derefter gå de enkelte svampe efter og skylle de sidste jordrester af.

Nå, men da svampene var ordnet skar jeg dem i tynde skiver. Løg og hvidløg blev skåret og hakket fint.

Derefter varmede jeg min store suppegryde godt op. Da der var godt fut under gryden ristede jeg peberkorn og spidskommen godt. De blev taget af varmen og da alt det andet var brunet, blev det hakket i en kaffekværn. Har du ikke en kaffekværn eller hel spidskommen kan du også bare tilsætte stødt spidskommen og friskkværnet peber, når kødet næsten er brunet færdigt.

Da krydderierne var brændt af, stegte jeg mine løg, hvidløg og champignon i gryden sammen med en spsk olie eller to. Løget skal være blank og svampene skal have smidt det meste af deres væde. Når de er færdige pilles de op af gryden og kødet brunes i olie – mængden er sådan lidt på gefühl, for kødet må endelig ikke brænde fast i bunden. Når man bruger så meget kød, som jeg gjorde er det nødvendigt at gøre det af flere omgange. Ellers bliver kødet ikke rigtigt brunt og det smider så meget væske, at det nærmere koger end steger.

Når det sidste kød er brunet kommes det første kød og løg + svampe tilbage i gryden. De flåede tomater tilsættes sammen med paprika, laurbærblade, peber og spidskommen, tomatkoncentrat og evt. et par dl vand. Der kommer jo en del kartofler i og eftersom der er en del stivelse i, tænkte jeg at vand nok var en god ide. Dog blev min ret forholdsvis fugtig, så det kan måske udelades.

Så fik retten til at stå og hygge sig i 1½ times tid, hvorefter jeg snittede de sidste grøntsager (gulerod, peberfrugt og kartofler). De skal med i retten den sidste time. Alt i alt skal den stå og snurre i minimum to timer, hellere tre og faktisk bare så lang tid, som du overhovedet kan vente. Grunden til det er, at kødet skal kunne nå at blive mørt.

Som sagt, syntes jeg ikke, at retten havde helt dybde nok. Når den går igen, her senere i aften, overvejer jeg at tilsætte lidt frisk timian. Jeg tror, at det vil klæde den godt. Bemærk for resten også at der bliver en RIGTIG stor portion ud af denne her opskrift. Det er nok til en hel familie eller flere portioner i fryseren. 

Kalorieindhold i gullashen

Opskriften fandt jeg som sagt her: Gullashsuppe fra Rigeligtsmør

Nårh ja og ingen jeg glemmer det: Et billede af min mad. Lige præcis det her billede er ikke voldsomt godt. Det er taget med mobilkamera og selve det, at tage billeder siger mig - desværre - ikke frygteligt meget. Det jeg prøver at sige er: I må altså leve med, at mine billeder ikke er super smukke ;)