Frokost og en ny flirt

God påske! Jeg håber, at I får brugt fridagene på nogle hyggelige og rare ting. 

Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive et indlæg noget før, men jeg har simpelthen været for doven og for optaget af sociale arrangementer. Ikke at jeg har været til en eneste påskefrokost, men alle mine veninder (som også er studerende) har fri i disse dage og det betyder at alle, for en god gangs skyld, har tid til at ses. Det er blevet til vafler med veninder og deres børn, kaffe og hyggeligt gensyn med en gammel gymnasieveninde og dokumentaraften med min skønne matematikerveninde.

Nå, men tilbage til bloggen. Først frokosten! Jeg tænkte at jeg ville poste lidt billeder af de ting jeg har spist her på det seneste. Det er ikke mega opfindsomt og det meste giver sig selv, så jeg nøjes med nogle små beskrivelser i billedteksten.

Ja, kønt er det ikke, men det smager fantastisk!
Det er tun med avocado, som er smagt til med salt, peber og citronsaft.

Bresaola og fuldfed fårefeta fra Lidl (tænk, hvis den havde været købt i Fakta!)

Hakkebøf med avocado og en salat bestående af: En rest forårsløg, rød  peber, tomat og majs.

Og så til flirten! De dage, hvor jeg har spist tun og avocado til frokost oplevede jeg nemlig den mest besynderlige ting. Jeg var mæt helt indtil aftensmaden og jeg blev faktisk overrasket over, at det var tid til det. Jeg har luret en del på diverse LCHF-blogs og jeg tænkte at det måske var avocadoen, der gjorde hele forskellen, eftersom den indeholder en del fedt. Min nysgerrighed blev større og jeg begyndte at læse lidt mere op på konceptet. Hold nu OP hvor er der meget information – og det er ikke engang altid konsekvent. Nåmen jeg tænkte at jeg ville afprøve konceptet – bare i en uges tid oder so. Som tænkt så gjort og da jeg havde både æg, ost og parmaskinke i køleskabet forsøgte jeg mig med en LCHF-morgenmad, som I kan se her.

Lad mig afsløre resultatet med det samme: Det blev en kort flirt. Okay, jeg havde lidt tømmermænd (efter dokumentaraften) så det var nok ikke den rette dag at gøre det på. Men jeg var simpelthen sulten igen næsten med det samme. Så jeg spiste en avocado, eftersom jeg var lidt for doven til at gå ud og handle. Efter lidt tid var jeg sulten igen og så blev det til lidt hasselnødder... Men den der berømte mæthedsfornemmelse, som jeg ellers har set omtalt så meget? Den dukkede altså aldrig op og da vi var nået et stykke ud på eftermiddagen kastede jeg mig frådende over min kærestes kanelknækbrød. Jeg vil bestemt ikke udelukke, at jeg har gjort ét eller andet forkert og det ER vist også meget normalt at blive voldsomt sulten, når man går fra at tælle kalorier til LCHF. Men når det er sagt, så plejer min sædvanlige morgenmad, som består af havregrød med æble og et blødkogt æg, at kunne holde mig fint gående. Så ud fra filosofien ”if it ain’t broken don’t fix it” har jeg valgt at gå tilbage til mit kulhydrat-spisende udgangspunkt.

Èn ting, som jeg dog HAR lært af at læse diverse LCHF-blogs er, at jeg ikke behøver at være SÅ fedtforskrækket som jeg tidligere har været. Både avocado, peanutbutter og laks mætter fuldstændigt fantastisk fortrinligt og hvidt brød giver mig ondt i maven, hvis jeg spiser for meget af det.

En anden sjov ting, som jeg har lært af alt det her er, at jeg trives MEGET MEGET dårligt med forbud. Eller, det vidste jeg jo godt i forvejen. Men dagen inden jeg begyndte på min LCHF-flirt var jeg som sagt til dokumentaraften og der blev drukket øl, spist pizza og chips som var der intet i morgen. Det handler naturligvis primært om dårlige valg, men jeg tror nu at udsigten til at skulle undvære en hel masse ting, har været en medvirkende faktor.

Her til aller sidst har jeg tænkt, at jeg ville komme med en lille forklaring på, hvorfor jeg så gerne ville kunne spise LCHF. Jeg har vist tidligere nævnt det, men jeg er altså æbleformet. Jeg vejer faktisk ikke særligt meget ”for meget” – mit BMI er normalt, men eftersom mit fedt har valgt at slå sig ned på min mave (med bosættelser på røven og hofterne/lårene) så bliver det nu engang ret tydeligt.

Jeg har valgt at kalde billedet ”den halvnøgne sandhed”. Jeg ved godt, at det ikke ser super fikst ud, at mit undertøj ikke matcher og at jeg ikke har flyttet mit vasketøj, men eftersom ”sandhed” er en del af titlen, har jeg besluttet mig for, at det sikkert nok går. Derudover KUNNE jeg selvfølgelig have valgt at tage noget mere tøj på, men man ser nu engang bedst tingenes tilstand, når der ikke ER så meget tøj – og jeg synes ikke, at løbebukser gør noget godt for min bagdel anyway… Så ja, uden at trække tiden yderligere: Kissers halvnøgne sandhed.

Og når jeg nu sidder her og ser billedet, så synes jeg egentlig ikke at det er SÅ slemt igen. Ja ja, jeg har en mave, men SÅ slemme ser de der lår heller ikke ud. Min numse er også mere fyldig i virkeligheden og den ser fantastisk ud i et par jeans. 

Laks med tomat/fennikel kompot og lidt oprydning

Her den anden dag lavede jeg en rigtig lækker ret med laks, tomat og fennikel. Den var inspireret af en opskrift fra hjerteforeningen, som I kan se HER

Som altid lavede jeg lidt ændringer – blandt andet fordi jeg glemte at købe forårsløg (nød lærer nøgen kvinde at snitte peberfrugt!)

Ingredienser

Fersk laks

Revet øko citronskal

En hel fennikel (gem den duskede top)

1-2 peberfrugter – jeg brugte 141 gram.

Tomat - jeg brugte knap 700 gram

Hvidvin – cirka 3 dl.

Olivenolie

Fennikel/tomat kompot

Fennikellen snittes tyndt – jeg lavede lange strimler, men det kan man jo gøre som man lyster. Peberfrugten snittes i mindre stykker. Tomaterne snittes i mindre stykker. Kan man ikke lide at få skindet i sin mad, kan man naturligvis skolde dem og fjerne skindet. Er man et doven t dyr, som yours truly lader man den være.

Varm en pande op, kom olie på. Start med at komme fennikellen på – når den begynder at falde lidt sammen tilsættes peberfrugten. Lad det stege på panden – det skal mørnes og fennikellen skal blive gennemsigtig, men ikke tage farve.

Tilsæt hvidvinen og lad alkoholen koge af. Når du ikke længere bliver halvsnalret af dampene er den der! Tilsæt tomaterne, kom evt. et låg på panden og lad dem mørne godt.

Laks

Riv skallen af citronen på et rivejern og snit den duskede fennikel-top fint. Bland top med citronskal (her skal du smage til). Kom salt og peber på din laks, fordel citron/fennikelblandingen oven på laksen. Bag den ved 200 grader i 12-15 minutter alt efter tykkelse. Laksen er færdig, når den let deler sig i flager, når man prikker til den.

Billedet yder desværre ikke farverne retfærdighed. Det så virkelig godt ud live!

Det her var min portion, den kostede 326 kalorier.

Og så lidt om oprydning! Jeg skulle hænge rent vasketøj på plads i dag, men der var (som altid) ikke nok bøjler. Så tog fanden ved mig og pludselig var jeg i gang med at rydde ud i mit tøj – med hård hånd oven i købet. Der var (heldigvis) kun to fejlkøb imellem det der røg ud, men jeg må med skam melde, at det meste af det andet tøj var hullet og/eller tilbage fra mine teenageår. Når man er 26 er det altså ret lang tid siden!

Alt tøjet blev vurderet ud fra følgende kriterier:

Kan jeg passe det?

Er det realistisk at jeg kommer til at kunne passe det?

Vil jeg overhovedet gå med det, hvis jeg kan?

Har det en sentimental værdi, der retfærdiggør at beholde det, på trods af at svaret har været tre gange nej?

Der var så ikke rigtigt noget at det tøj, der røg ud, der var for stort.. Det skyldes nok primært, at jeg er æbleformet og derfor gerne køber lidt løse trøjer, hvor man ikke rigtigt ser, når de bliver for store. Nårh ja, og så at jeg har levet en større del af mit liv som tyk, end som slank og at mit ”tykketøj” derfor er mere slidt end mit ”slanketøj”.

Nu er der så om ikke andet, plads til at jeg kan købe nyt tøj. Her på det sidste har jeg primært købt træningstøj, men jeg håber at min mave snart-ish er skrumpet så meget, at jeg rent faktisk kan finde noget velsiddende, pænt tøj. Faktisk, så fandt jeg sådan noget tøj i min oprydning – jeg har nemlig været optimistisk og købt en bluse og en skjorte, som ville passe mig, når jeg havde tabt mig lidt. Nu er de lagt til vask og så må jeg prøve at ”gøre dem til mine” efter deres lange eksil i bunden af skabet.

Simremad og snestorm

Selvom snestormen både blev aflyst i dag og i går, har det ikke just været forårsvejr. Ikke desto mindre SKULLE jeg altså ned og træne i går – blandt andet fordi min weekend havde budt på tømmermænd og junk. Ikke at det ikke var det hele værd, men når man skejer ud er det nu engang bedst at komme tilbage på den berømte hest.

Nå, men når nu jeg skulle lokke mig selv ud i snevejret, kom jeg frem til at jeg lige så godt kunne kombinere det med noget at se frem til. Sådan noget snevejr indbyder jo virkelig til simreretter og jeg havde faktisk også tiden til at lave det i går. Som tænkt på gjort. Jeg starter gerne på tastespotting, for der er altid en masse kreativ mad. Det sjove er så, at min søgen rent faktisk endte på en dansk blog, nemlig rigeligtsmør.dk
Her fandt jeg en opskrift på gullash(suppe) som jeg ville prøve. Lad dog to ting være sagt med det samme: Jeg var ikke helt tilfreds med smagen, den manglede på én eller anden måde noget dybde OG jeg lavede også lidt ændringer i opskriften. Alt i alt to ting, som meget nemt kan tænkes at hænge sammen.

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den, men linker til originalen nederst. Der er ikke så meget vand i min opskrift, men det er fordi jeg ønskede at lave en gryderet og ikke en suppe.

Ingredienser:

Oksespidsbryst (jeg købte en pakke på 1,7 kg)

Løg - 1-2 store.

Hvidløg - 3 fed.

Champignon - 2 pakker

Olivenolie – så meget som nødvendigt, jeg brugte nok 3-4 spsk.

Hel spidskommen - 1 tsk.

Hele peberkorn 16-20 stk.

Paprika - et par spsk’er

Røget paprika – en stor tsk.

Laurbærblade – 3 stk.

Flåede tomater – 3 dåser

Vand – et par dl

Tomat koncentrat – en af de ”store” dåser (det gav hos mig 134 gram)

Peberfrugter (jeg brugte snackpeber) – 5 stk. men kun fordi jeg ikke havde flere.

Gulerødder – fire store eller flere mindre (jeg brugte 300 gram)

Kartofler – 1 kg sådan cirka

Jeg startede med at afpudse mit spidsbryst godt og grundigt, så der faktisk kun var 1,3 kg tilbage – men det var virkelig også meget fedt på. Derefter skar jeg det i nogle gode store stykker.

Champignonerne blev renset. Dét har jeg et godt trick til, som jeg har lært af min mor: Skær først rødderne af. Kom svampene i en skål, skyl i koldt vand. Hæld vandet fra, drys mel over og skyl igen, evt. et par gange. En del af jorden bliver skyllet af sammen med melet og man kan derefter gå de enkelte svampe efter og skylle de sidste jordrester af.

Nå, men da svampene var ordnet skar jeg dem i tynde skiver. Løg og hvidløg blev skåret og hakket fint.

Derefter varmede jeg min store suppegryde godt op. Da der var godt fut under gryden ristede jeg peberkorn og spidskommen godt. De blev taget af varmen og da alt det andet var brunet, blev det hakket i en kaffekværn. Har du ikke en kaffekværn eller hel spidskommen kan du også bare tilsætte stødt spidskommen og friskkværnet peber, når kødet næsten er brunet færdigt.

Da krydderierne var brændt af, stegte jeg mine løg, hvidløg og champignon i gryden sammen med en spsk olie eller to. Løget skal være blank og svampene skal have smidt det meste af deres væde. Når de er færdige pilles de op af gryden og kødet brunes i olie – mængden er sådan lidt på gefühl, for kødet må endelig ikke brænde fast i bunden. Når man bruger så meget kød, som jeg gjorde er det nødvendigt at gøre det af flere omgange. Ellers bliver kødet ikke rigtigt brunt og det smider så meget væske, at det nærmere koger end steger.

Når det sidste kød er brunet kommes det første kød og løg + svampe tilbage i gryden. De flåede tomater tilsættes sammen med paprika, laurbærblade, peber og spidskommen, tomatkoncentrat og evt. et par dl vand. Der kommer jo en del kartofler i og eftersom der er en del stivelse i, tænkte jeg at vand nok var en god ide. Dog blev min ret forholdsvis fugtig, så det kan måske udelades.

Så fik retten til at stå og hygge sig i 1½ times tid, hvorefter jeg snittede de sidste grøntsager (gulerod, peberfrugt og kartofler). De skal med i retten den sidste time. Alt i alt skal den stå og snurre i minimum to timer, hellere tre og faktisk bare så lang tid, som du overhovedet kan vente. Grunden til det er, at kødet skal kunne nå at blive mørt.

Som sagt, syntes jeg ikke, at retten havde helt dybde nok. Når den går igen, her senere i aften, overvejer jeg at tilsætte lidt frisk timian. Jeg tror, at det vil klæde den godt. Bemærk for resten også at der bliver en RIGTIG stor portion ud af denne her opskrift. Det er nok til en hel familie eller flere portioner i fryseren. 

Kalorieindhold i gullashen

Opskriften fandt jeg som sagt her: Gullashsuppe fra Rigeligtsmør

Nårh ja og ingen jeg glemmer det: Et billede af min mad. Lige præcis det her billede er ikke voldsomt godt. Det er taget med mobilkamera og selve det, at tage billeder siger mig - desværre - ikke frygteligt meget. Det jeg prøver at sige er: I må altså leve med, at mine billeder ikke er super smukke ;)

Grovpizza med feta, rødløg og friskt fyld

Eftersom det jo er planen, at der skal komme en masse lækre opskrifter på denne her blog, kan jeg jo meget passende starte med det, der har været min frokost og aftensmad de sidste par dage, nemlig denne grovpizza!

Opskriften har ikke verdens mest præcise mål, så det kræver at man har prøvet at lave en dej nogle gange før. Har man det er den imidlertid rigtig let at gå til! Jeg troede at jeg havde rugmel, men det havde jeg ikke. Heldigvis havde jeg så meget andet groft mel, så jeg kunne godt lave pizzaen, som jeg havde udtænkt den.

Grov pizzadej

1 dl lunken vand

2 spsk olivenolie

½ pakke gær

½ tsk salt.

 Groft mel – jeg brugte grahamsmel og hvedeklid (henholdsvis 111 og 51)

Finere mel – jeg brugte hvidhvedemel

Vand, olie og salt hældes i en skål og gæren smuldres i. Når den er helt opløst skal man tilsætte mel. Det er her, det bliver lidt tricky, for dejen skal helst være så grov som muligt, men også helst hænge så meget sammen, at man kan rulle den ud. Jeg fik faktisk brugt for meget klid og grahamsmel til at starte med, så jeg måtte tilsætte lidt vand, for at kunne få nok hvidhvede i. En anden gang vil jeg nok starte med lidt af det forskellige mel og så mærke mig frem. Anyway, så skal dejen hænge sammen og man skal have en fornemmelse af, at den kan rulles ud. Omvendt, så kommer den slet ikke i nærheden af at være så elastisk som en ren hvededej.

Når man har ramt en tilfredsstillende konsistens skal dejen hæve, lige så længe som man har tid til og allerhelst en halv time som minimum.

Min dej endte med at veje 331 gram og jeg brugte kun 220, fordi det lige var det, som jeg havde fyld til.

Fyld

203 gram fuldfed fåremælksfeta

96 gram tomat

31 gram rødløg.

Til fyldet smuldrede jeg en masse feta og fordelte den over dejen. Rødløgene blev snittet helt fint på mandolinen og de små cherrytomater blev skåret over i halve. Det hele kom på pizzaen, hvorefter den blev bagt på en bagesten ved 220 grader i 14 minutter.

Grunden til at varmen er så høj er, at jeg alligevel skal varme min bagesten op, så den bliver godt varm. Du kan naturligvis også bage den uden sten. Så vil jeg foreslå at du sætter ovnen på 200 grader og kigger til den pizza efter et kvarter. Fetaen må gerne nå at blive lidt gylden i toppen. Løgene må også godt tage lidt farve, så bliver de sprøde og smager lidt ligesom ristede løg!

Der kommer også lidt ”frisk fyld” på pizzaen, når den er kommet ud af ovnen. Jeg har taget ”før- og efterbilleder” af pizzaen, så man rent faktisk kan se, hvordan pizzaen ser ud under alt fyldet.

Pizzaens svar på Find Holger!

Mit friske fyld bestod af:

63 gram peberfrugt (1 stk)

35 gram dampet broccoli

47 gram spinat (to håndfulde)

12 gram bresaola (2 skiver)

De andre dage har jeg hakket et frisk forårsløg til og der har ikke været noget broccoli til.

Alt i alt vejede min frokost 270 gram og kostede 326 kalorier. 

Hovedet på bloggen

Hej og velkommen på min helt nye blog og tak fordi du læser med! Det her er faktisk skrevet med størst mulig optimisme, for jeg VED jo faktisk ikke, om der overhovedet ER nogen, der gider at læse med på sådan en blog her. Men der er jo kun én måde at finde ud af det på: Ved at prøve!

Jeg må hellere starte med at forklare, hvad den her blog kommer til at handle om. Faktisk kunne jeg ligeså godt have kaldt den ”En Hobbits Slankeeventyr”, men det var ret langt, der var ikke noget catchy bogstavrim og det ER måske også lidt for kliche. Jeg kan afsløre at jeg ikke har specielt behårede fødder og at jeg trives fint med at spise morgenmad én gang. Til gengæld er jeg ikke særligt høj, meget madglad og ærligt talt; lidt tyk.

Ideen bag denne her blog er, at jeg gerne vil prøve at have en madblog, hvor jeg kan skrive om det mad jeg spiser til hverdag og fest. Der vil derfor både være sunde ting og slet ikke sunde ting – men alt der kommer på vil være lækkert mad, som man kan se frem til at sætte tænderne i.

I forhold til det der projekt om at tabe sig, så kan jeg lige så godt starte med at sige, at jeg på ingen måde tror på, eller går ind for dogmer. Misforstå mig ret, det er helt fantastisk når folk spiser en bestemt slags kost, som virker for dem. Men det der med at forsage visse fødevaregrupper (om så det er fedt eller kulhydrater er for mig underordnet) er bare ikke mig. Derfor tæller jeg kalorier og har gjort det i en periode – og jeg har gjort det før. Der virker for mig, fordi jeg kan spise det jeg har lyst til, så længe jeg holder mig nogenlunde indenfor mine kalorier. Derfor kommer der også til at være en del fokus på ”mæthed pr kalorie”, da det er ret afgørende for min tilgang til det her.

Når nu jeg siger, at jeg slet ikke går ind for dogmer, så passer det måske ikke heeelt alligevel. Jeg er nemlig begyndt at læse varedeklarationer og efter jeg er begyndt på dét har jeg altså mere eller mindre droppet lightprodukter. Jeg NÆGTER at betale for modificeret stivelse og vegetabilsk fedt i min ost og min fløde. Så køber jeg altså hellere en fuldfed ost (der smager af mere) eller en piskefløde og bruger det med lidt mere omtanke. Om dét er sundere at gøre, end at købe light ved jeg faktisk ikke. Jeg har ikke gidet at sætte mig så grundigt ind i emnet, men jeg nærer altså en mistro mod ingredienser, som jeg ikke umiddelbart ved hvad er. Alligevel elsker jeg pepperoni-pizzaer og barbequesauce, men når nu jeg rimeligt nemt kan undgå e-numre så gør jeg det altså. Hvilket bringer mig tilbage til, at jeg er ret inkonsekvent i mine sundhedsvalg. Omvendt så VED jeg, at jeg ikke er typen, der kan leve super sundt hele tiden og det er trods alt bedre at prøve, end at give op og fylde sig med usunde ting hver dag.

Endnu engang velkommen til min blog og tak fordi du kiggede forbi!

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/6656873/?claim=xr8v6d6ref9">Follow my blog with Bloglovin</a>