Jordskok/blomkålssuppe og noget om vægttabshastighed

Den sidste uge har ikke været den bedste, hverken med hensyn til mad eller motion. Lidt sociale aftaler i weekenden gjorde det ikke bedre og jeg har faktisk STADIG overskredet mine kalorier i dag. Man skal ikke græde over spildt mælk og spiste kalorier og det gør jeg EGENTLIG heller ikke. Sagen er nemlig den, at jeg tidligere har tabt mig ned til de der forjættede 52 kg, kun ved hjælp af motion. Da jeg så endelig kom derned, så havde jeg STADIG mave og så skulle jeg jo nok ned på 51 kg… Det kom jeg så i øvrigt aldrig.

Anyway, så er min pointe egentlig bare, at hvis jeg skal opnå en krop, som jeg kan være tilfreds med (en større mission i sig selv!) så skal jeg OGSÅ træne samtidig. Når det er med den på, så gør det egentlig ikke så meget, at selve vægttabet tager lang tid, selvom det er få kilo jeg skal tabe. Jeg kan desværre ikke fornemme de store ændringer på min krop endnu, men jeg SKAL også huske på, at jeg træner ret stille og roligt og at det OGSÅ er okay. En Klovborgost tager den tid en Klovborgost skal tage og det gør en Kisser åbenbart også ;-)

En del af mine problemer med at holde mig indenfor mine kalorier er nok, at jeg synes at verden er lidt hård og uretfærdig pt. Jobmarkedet er ikke det sjoveste og selvom jeg er glad for mit løntilskudsjob, så vil jeg også meget gerne have den stabilitet, som et rigtigt job giver. Især i forhold til vores boligsituation! Så ja, på jobfronten tror jeg bare, at jeg vil vedtage at det er okay at synes at det er røv hårdt og så lade tankerne om det ligge til i morgen. Der kommer også Greys’ her inden længe og det er da i hvert fald en god undskyldning for at tænke på noget andet.

Og nu – langt om længe – så kommer der også en opskrift på jordskokkesuppe! Jeg lavede den egentlig, fordi vi havde nogle rester liggende, der skulle bruges, i form af porre og et blomkålshoved, men man kan sagtens bruge forårsløg og kartofler i en snæver vending.

Ingredienser

Jordskokker – jeg brugte et lille kg

Olie, eller endnu bedre klaret smør. Jeg endte på 4 spsk

Porre – 1 stk. eller to, hvis den anden ellers kommer til at lide en skæbne, værre end at blive spist.

Blomkål – et helt hoved, stokken kan også bruges her.

1 liter vand

Hønseboullon – jeg endte på tre terninger, men start med to og smag dig frem.

Piskefløde til suppen er cremet og lækker – jeg brugte lidt mere end 1 dl.

Fremgangsmåde

Skræl og snit jordskokkerne – det er hårdt arbejde for hænderne, så har du en kæreste, en roommate eller et meget talentfuldt kæledyr, vil jeg foreslå at du alliere dig med en af dem.

Når jordskokkerne er snittet varmes en stor suppegryde op og jordskokkerne brunes i olien/det klarede smør. De må gerne karamellisere, og der sker ikke noget ved, hvis de sætter sig lidt fast i bunden, men de må naturligvis ikke brænde på.

Rens og snit porren, skær blomkålshovedet ud i mindre stykker og kom det i gryden. Rør lidt rundt, tilsæt vand og bouillon. Lad hele herligheden koge op, til alt er mørt – sådan cirka en tyve minutters tid. Tjek om kålen og jordskokkerne er møre – er de det, kan suppen blendes. Smag til med salt, peber og en terning mere, hvis det er nødvendigt. Tilsæt piskefløde og lad det koge op – suppen skal have til den er cremet, men blomkålen giver i sig selv meget  øhm cremethed? så man behøver ikke så meget.

Server med grove brød og sprød bacon.

Normal er jeg ikke så meget til blendede supper, men den her mætter overraskende godt – især når man lige får et brød til :-)

LCHF Scoremiddag

Da jeg sad og begyndte at lægge billeder fra min telefon ind på computeren her til aften, opdagede jeg at de desværre alle er enormt dårlige (dårligere end de plejer at være!). Jeg har desværre ikke nogen god forklaring, for selv det, der er taget i fint dagslys er grimt. Og så er der vinklen jeg tager billederne fra… det er noget jeg øver mig i, men de bliver desværre bare grimme. Jeg burde nok læse lidt op på, hvordan man gør…

OBS: Denne middag blev IKKE serveret fredag den 14/2!

Laks med safranpasta, er en opskrift som jeg læææænge har tænkt på at blogge om, for den er simpelthen bare fantastisk! I sin oprindelige form serveres den med pasta, hvilket gav mig en helt fantastisk undskyldning for (langt om længe) at forsøge mig med LCHF-pasta.

Jeg havde på forhånd læst, at pastaen helt skulle kunne leve op til rigtig pasta og lad det være sagt med det samme: Det kan den til fulde! Den smager faktisk lige så godt som almindelig, FRISK pasta! Desværre er den også ret kalorie-intensiv (302 kalorier pr 100 gram imod 277 for frisk, ukogt pasta). 

Jeg havde også hørt, at det skulle mætte rigtig godt, sammenlignet med almindelig pasta, men det oplevede jeg desværre ikke. Faktisk så var det vistnok noget med, at jeg kom til at overfalde kærestens pasta, fordi jeg stadig var sulten øhm.. men lad os nu ikke dvæle ved den slags ucharmerende detaljer.

Min endelig dom over pastaen er derfor: Lav den, hvis du allerede spiser LCHF og har gode erfaringer med den, hvis du er nysgerrig eller hvis du ikke tænker over kalorierne. Hvis du derimod leder efter et mættende alternativ til almindelig pasta eller forsøger at spare på kalorierne, så kan jeg ikke anbefale den – desværre, for den ER rigtig lækker.

Jeg fandt opskriften hos LCHF-Opskrifter og fulgte instruktionerne, bortset fra at jeg halverede opskriften.

Safransauce, ingredienser

1 lille løg i små tern
10 g smør
1 dl hønsebouillon
1 dl hvidvin, jeg sværger til chardonnay
0,2 g safrantråde
1 tsk tørret rosmarin
1 dl piskefløde

Fremgangsmåde

Svits det finthakkede løg i smørret. Når det er begyndt at blive gennemsigtigt tilsættes vinen, rosmarinen, safranen og bouillonen. Lad det koge sammen i nogle minutter – der må gerne være lidt kul på. Skru ned, tilsæt fløden, og lad det koge ind til en cremet konsistens. Den originale opskrift siger 2 dl fløde, men jeg brugte en og jeg fik nok også tilsat lidt mere safran, men jeg kan også godt lide, at sovsen smager af noget. Smag til med salt og peber.

Server saucen sammen med pasta efter eget valg og røget laks.

Jeg rider ud i solnedgangen....

På min kæphest! En af dem, that is. Så det her indlæg kommer ikke til at indeholde opskrifter eller andet sjovt, så er I advaret!

Lad det for det første være sagt, at jeg ikke er ude på at skælde ud på 5-2 kuren eller faste som sådan. Når jeg skriver det her indlæg, så er det egentlig mere fordi jeg har læst artikler/blogindlæg, som har sat gang i mine tanker. Jeg læste blandt andet en artikel på Jyllands-Posten, som giver et rigtigt fint og nuanceret billede af fasten.

Det, der giver mig lyst til at fare i blækhuset er derimod et udsagn, som jeg har læst ét eller andet sted på nettet – jeg kan ikke huske hvor – men vedkommende fastede selv og mente, at faste var godt og at man ikke skulle være bange for at være sulten. Selve det udsagn er der jo INTET galt med, men det gjorde mig alligevel lidt gnaven. Min erfaring siger mig, at hvis harmløse udsagn gør mig gnaven, så handler det om noget i mig og ikke hos den ulyksalige, der har udtalt, hvad end det nu lige er. Da jeg havde tænkt over det en rum tid, kom jeg da også endelig frem til, hvorfor det provokerede mig. Jeg kan desværre ikke forklare det kort og fyndigt, så I må få en fortælling fra min pure ungdom i stedet.

Da jeg gik i 8. – 9. klasse var det på mode blandt pigerne i min klasse at sulte sig – eller at sige, at de gjorde det i hvert fald. For nogle var det lidt harmløse råd, som f.eks. at spise kyllingen uden skind eller at drikke en halv liter vand inden aftensmaden. Men jeg ved at en enkelt endte med at stoppe med sin menstruation. De fleste af de her piger havde da godt nok haft hvalpefedt, men de var ikke overvægtige.

Jeg var selv med på bølgen – jeg forsøgte at sulte mig (hvilket jeg ikke var god til). Det var i sagens natur en selvdestruktiv adfærd, som bundede i et dårligt selvværd. Men det interessante her, er egentlig at jeg stadig husker fornemmelsen af sulten. Jeg husker den der bølge af sult, som man skulle over, og hvordan den så forsvandt. Jeg husker også, hvordan bølgerne blev værre, når man kom op af dagen – den tredje var altid så slem, at jeg endte med at spise. Jeg fik dengang en meget let fornemmelse i kroppen, fordi jeg ikke havde spist morgenmad, og jeg ville forsøge at bevare den, ved ikke at spise ting, der lå tungt i maven.  

Jeg var selvdestruktiv som teenager, men jeg var aldrig spiseforstyrret – jeg flirtede bare med det. Men den der sultfornemmelse, den var faktisk lidt god. Derfor tør jeg ikke at faste i dag, jeg er simpelthen bange for, at det stadig føles en lille smule godt. Ikke at der er noget, der indikere det – nogle madeksperimenter har faktisk bevirket at jeg var været sulten flere gange i dag og jeg er – åbenbart – too old for this shit.

Men omvendt, så kan jeg ét eller andet sted godt forstå pro-ana siderne, for indtil for få år siden delte jeg deres fascination af den meget tynde krop – også selvom jeg var helt klar over, at jeg ikke ønskede mig alle de ting, der fulgte med. Derfor har jeg så også taget en række forholdsregler: Jeg kigger ikke på fitspiration-billeder, for de gør ikke noget godt for hverken min motivation eller mit selvbillede. Jeg spiser ikke under 1000 kalorier, fordi jeg ikke vil risikere at komme ud på et skråplan. Og – jeg faster altså så heller ikke. For selvom det sikkert ikke ville gå galt, så tør jeg ikke.

Det er egentlig ikke fordi jeg tror, at faste kan få personer, som er sunde både i deres fysik og i deres psyke/selvværd til at blive anorektikere – jeg mener, at det selvdestruktive element er nødt til at være til stede også. Men nogle gange, så tænker jeg at vi alt for nemt glemmer det mentale aspekt af en slankekur. Overspisning er en spiseforstyrrelse på linje med anoreksi og bulimi, og ligesom en anorektiker har brug for mere end at tage på, så har jeg overspiser også brug for mere end at tabe sig. I den henseende er faste hverken værre eller bedre end at tælle kalorier (som jeg gør) eller nogen af de andre kure, der findes derude.

Dybest set, så er slankekure ligesom alkohol: I begrænsede mængder er det sundt for dit hjerte og det kan sagtens være en del af et sundt og lykkeligt liv. Men for nogle tager de selvdestruktive tendenser over og så bliver et selvdestruktivt mønster pludselig bare erstattet af et andet.

Min pointe med min lange enetale er derfor i virkeligheden nok, at jeg synes at der burde være et større fokus på den mentale sundhed. Hvorfor taler eksperterne kun om, hvor meget overvægtige mennesker kan forlænge deres liv, hvis de taber sig og ikke om, hvor de kan få hjælp, hvis den ene kur efter den anden fejler, fordi de i virkeligheden har en spiseforstyrrelse?

Hvis man bare opfordrer overvægtige til at følge diverse kure - igen, kalorietællning inklusiv - risikerer vi så ikke bare, at de skifter én spiseforstyrrelse ud med en anden?

Kyllingefrikadeller med feta, squash og forårsløg

Et par af de frikadeller, der rent faktisk nåede at komme over på min tallerken.

Den første gang jeg smagte de her kyllingefrikadeller, var da min specialemakker lavede dem til mig. Faktisk var det også hende, der lærte mig at spise feta. Siden har jeg lavet dem en del gange og jeg er muligvis endt med at lave en lidt anden variation, end den hun laver. Faktum er, at frikadellerne smager FANTASTISK både kolde og varme, hvilket gør dem ret madpakke-egnede. Faktisk er det også med det formål for øje, at jeg lavede dem i dag.

En del af dem fik dog en krank skæbne – de blev fortæret direkte fra panden, imens de stadig var lune! Jeg ved ikke, hvad det er med frikadeller, men de smager bare aller aller bedst på den måde! Jeg havde så også kun fået spist morgenmad i dag, hvilket også kan forklare en del. Selvom jeg ikke nåede at blive sulten til frokost, så var jeg det så bestemt, da klokken nærmede sig aftensmad.

Anyway, så kan jeg kun anbefale at du lave dem!

Ingredienser:

1 pakke hakket kyllingekød, 400 gram (min var på 3-5%)
Cirka et bundt forårsløg, eller hvor meget du nu foretrækker
2 æg
En halv til ¾ pakke feta, 125 gram (jeg kan anbefale gedefetaen fra Lidl!)
En lille squash (jeg brugte 160 gram, så har du en stor, kan du nok nøjes med halvdelen)
Tørret rosmarin, så meget du foretrækker – den kan trække en del!
Salt og peber
Smør til stegning – meget gerne klaret

Fremgangsmåde

Hak forårsløgene fint, riv squashen og smulder fetaen. Fetaen kan smages i frikadellerne, så begræns den, hvis du ikke er en helt overbevist feta-elsker.

Kom grøntsagerne og osten i en skål sammen med kyllingekødet, krydderierne og de to æg. Bland det hele godt og lad det trække i en halv time – eller så lang tid, som det tager at køre i Netto efter de ting, du har glemt ahem.

Klaret smør, laves nemt ved at varme det op i microovnen – det skal op omkring kogepunktet, hvilket tager et lille minuts tid. Når smøret er klaret, vil mælkeproteinen blive til hvidt bundfald og man har nu en meget klar, gul olie-agtig ting tilbage. Den er SUPER god at stege i!

Steg frikadellerne i en 5-6-7 minutter pr side, afhængig af størrelsen.

Spis med salat, tomat og peberfrugt – eller ovnstegte kartofler, hvis du ikke behøver at tænke i kalorier.

Kalorieindhold for kyllingefrikadellerne.

Kødboller i sød tomatsauce

Her forleden lavede jeg kødboller i en lidt sødlig tomatsauce. Jeg har flere steder læst, at det skulle være rigtig, rigtig godt at bruge sukker i tomatsauce, fordi det søde skulle klæde den godt. Men jeg har aldrig rigtig fået gjort i det, for jeg synes altså ikke RIGTIGT at sukker hører til i aftensmad – medmindre man laver stuvet spinat.

Siden hen har jeg så stødt på, at folk har kommet smør i og det afholdt jeg mig så OGSÅ fra. På et eller andet tidspunkt blev jeg alligevel så nysgerrig, at jeg begyndte at eksperimenterer med både sødt og smør i min tomatsauce, og skal jeg selv sige det, så blev resultatet ret godt! At jeg så undgik sukkeret, ved i stedet at bruge gulerødder, gjorde bestemt ikke min selvtilfredshed mindre, for så var kalorieregenskabet faktisk slet ikke så tosset. For slet ikke at tale om, at gulerødder bare ER sundere end sukker.

Kødboller

Hakket oksekød, 12%: - 1 kg
Paprika (almindelig og røget) - cirka 1 – 2 spsk.
Æg-  1 stk
Grana ost, så meget som det behager – jeg brugte en rest på 52 gram.
Løg – 1 stk
Salt, peber og cayenne (husk at osten også er salt)

Fremgangsmåde

Bland kødet med æg, ost og krydderier. Lad det trække i en halv times tid eller mens du ordner grøntsagerne. Farsen får en super fin konsistens uden brug af mel, men du kan naturligvis tilsætte lidt, hvis du synes det er nødvendigt.

Kødbollerne venter på at komme i den sorte gryde.

Når kødbollerne har trukket, formes de i en passende størrelse og brunes i gryden– jeg brugte (så vidt jeg husker) ikke fedtstof, men prøv dig frem.

Tag kødbollerne op og læg dem under stanniol, så de kan holde sig varme.

Tomatsauce

Løg- 1 stk.
Balsamico – lidt mindre end en halv dl.
Gulerødder – jo flere jo sødere, jeg endte med at bruge 300 gram.
Dåsetomater – 3 stk.
Smør – efter behag, jeg endte på 49 gram.
Tomatpure- efter behag
Salt, peber, oregano, timian og rosmarin.

Fremgangsmåde

Riv gulerødderne og skær løget i små stykker, mens kødbollefarsen hviler.

Start med at stege løget i olie/smør/fedtstoffet fra kødbollerne. Tilsæt gulerødderne, når løgene begynder at blive gennemsigtige. Lad gulerødderne tabe lidt væske og tilsæt så balsamicoen. Lad den koge HELT ind, når du dufter til dampen, skal den ikke længere lugte af eddike.

Tilsæt dåsetomaterne og krydderierne. Lad sovsen koge ind. Er den lidt tynd eller er tomatsmagen ikke tydeligt nok, kan man tilsætte lidt tomatpure – jeg bruger den på dåse, fordi den også ”jævner” sovsen lidt.

Nu skulle sovsen meget gerne have fået lidt sødlig smag fra gulerødderne. Synes du stadig, at den har den der lidt sure smag, som dåsetomater godt kan give, kan du tilsætte lidt smør – det gør bestemt ikke saucen ringere og kaloriemæssigt er der også råd til det.

Kom de brunede kødboller og evt. kødsaft op i tomatsaucen og lad det simre færdigt ved svag varme. Server med grøntsager, f.eks. squash ”pasta” eller som her, spidskål. 

Denne tallerken kostede mig 392 kalorier, men jeg mener faktisk at jeg nåede at tage lidt ekstra, da jeg havde spist første portion. Jeg beklager at farverne er lidt kedelige, det er vist noget med lyset :/

Kalorieindhold for både kødboller og tomatsauce.