Honning-rosmarin-bagte kyllingelår med rugkernesalat – og noget om at navngive ting

Honning-rosmarin-bagte kyllingelår og rugkernesalat.

Da jeg stod og skulle lave mad til (nogle af) næste uges madpakker, gik det op for mig, at jeg har brugt min morter rigtig, rigtig meget i denne weekend – faktisk var det anden gang jeg måtte vaske den op, bare i dag!

Det fik mig til at tænke på, at jeg egentlig burde finde et navn til den. Jeg har en vane med at navngive ting. Ikke alle mine ting, men de ting, der er særligt gode eller som på én eller anden måde har personlighed, de kan godt få et navn. Jeg har f.eks. en palme, der hedder Oluf, en kniv, der hedder Chop Chop og en køkkenmaskine, der går under navnet Svenskeren – jeg finder måske en dag et mere personligt navn til den.

Hvad min morter så skulle hedde ved jeg ikke helt, jeg har både overvejet Peter, Peder eller slet og ret Lundin, men jeg synes virkelig at Peter Lundin er en nederen person, så jeg vil heller ikke opkalde min søde lille morter efter ham. Det var faktisk deraf navnet Peder kom, for Peter Lundin er en morder med d og hedder Peter med t. Men ja, det er så bare heller ikke et navn, der sådan føles helt rigtigt. 

Nu må vi se, indtil videre hedder den ikke noget, men den HAR helt klart nogle navngivningsværdige kvaliteter: Den har en lidt ru overflade, der gør at man nemt kan lave pesto-agtige ting i den, fordi krydderurterne ikke bare bliver stødt, men også ”revet” lidt. Den er holdbar, så kan man kan godt lade frustrationerne løbe lidt af med en, uden at den revner. Og så SMAGER krydderierne bare af mere, når de købes i hel form.

Den dygtige og sympatiske morter, som endnu mangler et navn.

En af de ting, der satte min lille morter på arbejde i den forgangne uge, var denne opskrift på honning-rosmarin-bagte kyllingelår. Egentlig skal den laves med en hel kylling i römertopf/stegeso/rømersvin, men jeg snuppede den nemme løsning denne gang.

Jeg brugte over 2 kg kyllingelår og til så store mængder kunne jeg nok godt have ganget marinaden en halv gang op, men det smagte nu stadig ret så fantastisk. Som tilbehør lavede jeg en salat med rugkerner i. Mine rugkerner var sådan nogle fancy klar-til-brug fætre – der stod ikke kogetid på, men en intens googlesøgning afslørede, at andre havde ladet dem koge i seks minutter. Det var ganske passende. Jeg kom lidt forårsløg og peberfrugt i min, men altså det øvrige fyld kan jo varieres i en uendelighed. Jeg skriver opskriften med de mængder, som jeg brugte.

Ingredienser

Rosmarin, finthakket 2 spsk.
Honning, 3 spsk.
Maldonsalt, 1 spsk.
1 kylling eller et par kg kyllingelår, tøet i køleskab.

Fremgangsmåde

Hak rosmarinen fint og stød det i din morter sammen med saltet, indtil rosmarinen frigiver væde og blandingen bliver fugtig. Bland den med honningen i en skål og smag til! Min skulle have lidt mere salt end den oprindelige opskrift sagde og jeg endte nok i virkeligheden på 2 spsk. Efter tilsmagningen.

Smør lårene med blandingen, sæt den i en forvarmet ovn på 200 grader i cirka 45 minutter. Hæld gerne lidt stegesky over lårene undervejs.

Server lårene med en god salat. Skal din familie ikke tabe sig, kan de spise ris og stegesky til – det smager fantastisk, men er ikke heeeelt slankevenligt. 

Da jeg tastede opskriften ind i madlog, registrerede jeg selvfølgelig lårene som lår. Det gør kalorieindholdet lidt lavere, da selve benene her tæller med i vægten, men ikke i kalorieregnskabet.

Kalorieindhold for kyllinelårene.