Her forleden lavede jeg kødboller i en lidt sødlig
tomatsauce. Jeg har flere steder læst, at det skulle være rigtig, rigtig godt
at bruge sukker i tomatsauce, fordi det søde skulle klæde den godt. Men jeg har
aldrig rigtig fået gjort i det, for jeg synes altså ikke RIGTIGT at sukker
hører til i aftensmad – medmindre man laver stuvet spinat.
Siden hen har jeg så stødt på, at folk har kommet smør i og
det afholdt jeg mig så OGSÅ fra. På et eller andet tidspunkt blev jeg alligevel
så nysgerrig, at jeg begyndte at eksperimenterer med både sødt og smør i min
tomatsauce, og skal jeg selv sige det, så blev resultatet ret godt! At jeg så
undgik sukkeret, ved i stedet at bruge gulerødder, gjorde bestemt ikke min
selvtilfredshed mindre, for så var kalorieregenskabet faktisk slet ikke så tosset. For slet ikke at tale om, at gulerødder bare ER sundere end sukker.
Kødboller
Hakket oksekød, 12%: - 1 kg
Paprika (almindelig og røget) - cirka 1 – 2 spsk.
Æg- 1 stk
Grana ost, så meget som det behager – jeg brugte en rest på 52 gram.
Løg – 1 stk
Salt, peber og cayenne (husk at osten også er salt)
Paprika (almindelig og røget) - cirka 1 – 2 spsk.
Æg- 1 stk
Grana ost, så meget som det behager – jeg brugte en rest på 52 gram.
Løg – 1 stk
Salt, peber og cayenne (husk at osten også er salt)
Fremgangsmåde
Bland kødet med æg, ost og krydderier. Lad det trække i en
halv times tid eller mens du ordner grøntsagerne. Farsen får en super fin
konsistens uden brug af mel, men du kan naturligvis tilsætte lidt, hvis du
synes det er nødvendigt.
![]() |
| Kødbollerne venter på at komme i den sorte gryde. |
Når kødbollerne har trukket, formes de i en passende
størrelse og brunes i gryden– jeg brugte (så vidt jeg husker) ikke fedtstof,
men prøv dig frem.
Tag kødbollerne op og læg dem under stanniol, så de kan
holde sig varme.
Tomatsauce
Løg- 1 stk.
Balsamico – lidt mindre end en halv dl.
Gulerødder – jo flere jo sødere, jeg endte med at bruge 300 gram.
Dåsetomater – 3 stk.
Smør – efter behag, jeg endte på 49 gram.
Tomatpure- efter behag
Salt, peber, oregano, timian og rosmarin.
Balsamico – lidt mindre end en halv dl.
Gulerødder – jo flere jo sødere, jeg endte med at bruge 300 gram.
Dåsetomater – 3 stk.
Smør – efter behag, jeg endte på 49 gram.
Tomatpure- efter behag
Salt, peber, oregano, timian og rosmarin.
Fremgangsmåde
Riv gulerødderne og skær løget i små stykker, mens
kødbollefarsen hviler.
Start med at stege løget i olie/smør/fedtstoffet fra kødbollerne.
Tilsæt gulerødderne, når løgene begynder at blive gennemsigtige. Lad
gulerødderne tabe lidt væske og tilsæt så balsamicoen. Lad den koge HELT ind,
når du dufter til dampen, skal den ikke længere lugte af eddike.
Tilsæt dåsetomaterne og krydderierne. Lad sovsen koge ind.
Er den lidt tynd eller er tomatsmagen ikke tydeligt nok, kan man tilsætte lidt
tomatpure – jeg bruger den på dåse, fordi den også ”jævner” sovsen lidt.
Nu skulle sovsen meget gerne have fået lidt sødlig smag fra
gulerødderne. Synes du stadig, at den har den der lidt sure smag, som
dåsetomater godt kan give, kan du tilsætte lidt smør – det gør bestemt ikke
saucen ringere og kaloriemæssigt er der også råd til det.
Kom de brunede kødboller og evt. kødsaft op i tomatsaucen og
lad det simre færdigt ved svag varme. Server med grøntsager, f.eks. squash ”pasta”
eller som her, spidskål.
![]() |
| Kalorieindhold for både kødboller og tomatsauce. |



Ingen kommentarer:
Send en kommentar