Om at stå ved en skillevej…

Der har været ret så tavst herinde, siden jeg begyndte på mit nye arbejde, og det er der sådanset en ret naturlig forklaring på: Udover at jeg fik nye arbejdsopgaver og længere arbejdstid, så fik jeg også lige en gang ondt i halsen/forkølelse/hoste, som jeg måtte bruge voldsomt lang tid på at komme af med.

Mit nye job er super fedt! Der er mere borgerkontakt, masser af koordinering og endnu flere super søde kollegaer! Men jeg kan virkelig også mærke det alt sammen på mit overskud, både hvad angår kost og træning. Der er blevet fortæret ualmindeligt store mængder slik, brød og kage - og i weekenderne har der været sociale ting, hvor der også er blevet guffet løs. Jeg har nydt det hele og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund – det ér fantastisk at have weekender uden opgaver, faglitteratur og ansøgninger. Men mit overskud, det er eddermame gået sig en tur.

Nu sidder jeg så og overvejer, om det er realistisk at jeg nogensinde bliver min mave kvit, bliver strammet op og alt det der. Når jeg kigger på flotte kjoler, så er det lidt trist at tænke på, at jeg aldrig kommer til at kunne have sådan en på. Men det er latterligt, for jeg ER ikke en kjolepige – eller kvinde er vel snarere den rette betegnelse. Jeg GIDER ikke at barbere ben, så ofte som det kræver, og de er fyldt med flere år gamle skrammer, fordi de i min alder ikke kun varer en sommer men nærmere et halvt eller helt årti.

Samtidig, så har jeg jo forsøgt mig med vægttab 117 gange før på præcis samme måde. Men denne gang ER det hårdere. Jeg er mere sulten og det er sværere at holde sig på under 1400 kcal. Min kæreste påstår hårdnakket, at han kan lide mig som jeg er (han er en freak of nature!) så måske skal jeg bare stille mig tilfreds med at være tyk?

Men jeg ER også bange. Jeg dur ikke til 117 forbud, og jeg er bange for at jeg først for alvor bliver tyk, hvis jeg stopper med at tælle kalorier. Så bliver det vel ENDNU sværere at styre mig.

Noget af det, som jeg overvejer er at skifte center – igen! Jeg ELSKER mit lille bitte center, hvor man hilser på hinanden, og hvor der kun kommer kvinder. Men pladsen er trang, der er ikke så mange øvelser og de fleste af dem er lavet med hydraulik og altså uden tung vægt på. Forstå mig ret, jeg ville ikke kunne lave de der vilde og voldsomme øvelser, som nogen gør, men jeg kan jo se, at det er det der giver resultaterne.

Jeg tror at konklusionen this far må være, at jeg går i tænkeboks i forhold til, hvad jeg vil med den her sundere livsstil... Hvis der sidder nogen og læser med, som har nogen gode erfaringer må I meget, meget gerne dele dem med mig!

Gode nyheder, forandringer og lidt om at spise med følelserne

Den her overskift er egentlig lidt en hensigtserklæring, for jeg har ikke riiigtigt fået struktureret indlægget, inden jeg satte mig til tasterne. Men first things first: Der er sket en rigtig stor og god forandring i mit privatliv her for ganske nyligt: Jeg har fået job! Et rigtigt job, med en rigtig løn! Det er dog ”kun” en projektansættelse året ud, men det er det samme sted, som hvor jeg ellers var i løntilskud. Da det blev meldt ud, tog mine kollegaer imod nyheden på den aller mest fantastiske måde: Med kram og lykønskninger – YAY!

Jeg har brugt masser af tid, penge og kalorier på at fejre det siden!

Cirka samtidig med al mine glædelige virak, faldt jeg over et indlæg hos Sund For Sjov, der handlede om at spise med sine følelser. Jeg kunne straks genkende det, for det er noget som jeg selv gør i STOR stil. Både når noget skal fejres, når jeg er ked af det eller træt. Det er der jo faktisk absolut INTET galt med, så længe det ikke tager overhånd – man er jo trods alt heller ikke alkoholiker, bare fordi man drikker en flaske champagne ved en glædelig lejlighed.

Alligevel syntes jeg, at hendes indlæg var lidt sjovt, for lige siden jeg fik min gode nyhed, har jeg haft trang til at spise hvidt brød, og jeg har slet ikke haft det nødvendige overskud til at træne. Hvorfor ryger mine gode vaner sig en tur, samtidig med at jeg får et job, og nærmest burde have mere overskud? Tja, jeg har tænkt over det, og jeg tror at det handler om en kombination af at være almindelig tryghedsnarkoman, og så en gang præstationsangst oven i. Nu skal min arbejdsgiver jo til at betale mig en masse penge i løn, men kan jeg nu også leve op til det?

Jeg tænker, at præstationsangsten egentlig er, hvad man kan forvente af en nyuddannet kvinde (bare lige for at være en kliche). Men hvorfor nu det med trygheden? Alt andet lige, er det da MERE trygt at vide, hvad jeg skal resten af året, end at søge job i hele DK OG bruge af min dagpengeperiode. Men egentlig, så passer det meget godt med min personlighed. Jeg HADER simpelthen at afslutte én ting og starte på noget nyt – jeg var endda helt vemodig, da jeg blev færdig med 9. klasse og skulle på gymnasiet, selvom jeg altid havde været outsideren i folkeskolen, og glædede mig til at komme på gymnasiet.

Jeg er i det mindste blevet væsentligt bedre til at håndtere forandringerne, som jeg er blevet ældre og har kastet mig ud på det dybe vand flere og flere gange, uden at drukne. Altså sådan rent metaforisk, hvis jeg gjorde det i bogstavelig forstand ville jeg drukne. Nå, det var et sidespor.

Jeg er nok der, hvor jeg er ret zen omkring, at jeg spiser med følelserne. Så længe det ikke tager overhånd, og så længe jeg kommer tilbage til de gode vaner igen, så er det i orden.

Mit nye job betyder så også, at jeg kommer til at arbejde en time mere pr dag (i snit) så nu bliver der stillet endnu større krav til min evne til at planlægge. 

Jeg har allerede besluttet, at jeg vil til at lave større portioner mad, så vi kan fryse ned i endnu højere grad, end jeg gør nu. Jeg håber dog ikke, at det kommer til at gå alt for meget ud over bloggen. Selvom den er lille bitte, sammenlignet med andre, og selvom jeg ikke får en masse kommentarer på mine indlæg, så synes jeg, at det er hyggeligt – og jeg bilder mig selv ind, at der sidder nogen og læser med derude ;)

Kylling ala stroganoff

Det var egentlig meningen, at jeg ville have blogget i weekenden, men så blev jeg ramt af en gang sygdom i sidste uge og ja, så gik weekenden egentlig bare med at samle kræfter igen.

Det gjorde så også, at det mad jeg indtog ikke just var optimalt. Der blev spist masser af (hjemmebagte) boller fra fryseren og andre søde ting. Det har resulteret i, at jeg nu har noget af en sukkercraving, men jeg har været dygtig og modstået den ved hjælp mellemmåltider (en banan inden træning og et æble med peanutbutter efter). Vægten er jo så også steget en del, den var ellers kommet pænt nedad, men man skal ikke græde over spildt mælk og sikkert heller ikke over påtagede kilo.

Det er dog lykkedes mig at lave blog-værdig mad, trods alt! Blandt andet på grund af den kylling, som jeg fik stegt og lavet fond af for noget tid siden. Faktisk, så var der en kylling på tilbud her for lidt tid siden, og har jeg OGSÅ fået stegt. Derfor kunne jeg lave en ekstra stor portion kyllingestroganoff – noget, som man bestemt ikke skal kimse af!

Kalorieberegningen er sådan lidt på slump, for jeg brugte min hjemmekogte fond. Den har jeg ikke gide at regne kalorieindholdet ud på, i stedet skriver jeg bare et cirka-antal bouillonterninger, som nok er liiidt højt sat. Du kan se den originale opskrift her.

Den her portion er nok til en familie eller til to dage. Det smagte rigtig godt og det ville egentlig godt kunne bruges som weekendmad, i de weekender hvor jeg er ekstra påpasselig med at tælle kalorier-

Min portion her, indeholdt 127 kalorier pr 100 gram, så den er alt i alt yderst fornuftig på den front. Alt i alt er dommen, at der er meget (og god!) smag for få kalorier. 

Ingredienser

En rest kylling – 461 gram.
En god klat smør – 33 gram.
1 løg, fintsnittet – 90 gram.
3 fed hvidløg.
Champignon skåret i skiver – 250 gram.
Hønseboullion og vand eller en god klat hjemmekogt fond*
En dåse koncentreret tomatpure – 140 gram.
Røget paprika – på slump, vejede 7 gram.
3 små laurbærblade – smag dig frem.
Creme fraiche – jeg brugte 86 gram, hvilket svarer til ¼ cup.

* Den oprindelige opskrift siger cirka 5 dl færdig bouillon, men jeg brugte noget mere. Jeg vil helt klart råde til, at man smager sig frem her.

Fremgangsmåde

Da min kylling allerede var tilberedt, ændrede jeg min tilberedningsmetode sig også lidt. Start med at stege løgene og hvidløgene i smørret. Mens de blev møre snittes champignonerne. Tilføj dem til gryden, og krydder med paprika og peber. Når champignonerne er faldet sammen og har frigivet deres væde, tilsættes bouillonen/fonden og tomatpureen. Rør tomatpureen ud i væsken og tilsæt kylling. Lad det varme godt igennem og smag til. Tilsæt til sidst creme fraiche og lad det hele koge op i et par minutter, så sovsen tykner.

Server med kogte kartofler eller kartoffelmos.

Opskriften kan nemt LCHF-iseres, hvis man spiser efter det princip: Skift kartoflerne ud med blomkålsmos, tilsæt mere smør og skift creme fraichen på 9 % ud med en på 38. Piskefløde kan muligvis bruges.

Dyrevelfærd

Eller hvordan den sparsommelige husmoder får mest ud af en kylling…

Her den anden dag så min kæreste og jeg Hugh’s Kamp for Kyllingen på DR2. Den har været vist før, men vi havde ikke sådan rigtig fået set den. Det fik vi så denne gang og HOLD nu op, hvor var det en øjenåbner: Udover at kyllingerne var understimulerede og aldrig så dagens lys, så voksede de så hurtigt, at de ikke kunne udfolde deres naturlige adfærd. Det kunne næsten også være det samme, for de havde ikke plads til det. Det værste var helt klart, at de gik rundt i deres egen afføring og derfor fik smertefulde sår på benene. Hovedet på sømmet var – for mig – at Hugh samarbejdede med en flok beboere fra et ret ressourcesvagt område. De fik deres egne høns, som de passede og plejede, og efter de havde besøgt Hughs industrikyllinge-farm besluttede stort set alle sig for kun at købe frilandskylling fremover. Hvis de mennesker, som kæmper for at få enderne til at nå sammen, kan købe frilandskylling, så kunne vi også! Som sagt så gjort!

Efter lidt research fandt jeg ud af, at Dyrenes Beskyttelse har lavet en liste, hvor de giver kyllingerne stjerner, alt efter hvor godt de bliver behandlet. Topscoren var Løgismosekyllingen fra Netto. Sådan en fætter koster 89 kroner for omkring 1500 gram.

Kyllingen på vej i ovnen - den havde et ret gult skind, det skyldes måske racen?

Da vi alligevel havde lidt rodfrugtrester i kælderen, som skulle bruges faldt valget derfor på kylling søndag aften. Vi krydrede den kun med salt og peber, da vi ville teste, om smagen var anderledes end ved almindelige kyllinger. Den fik sig et par timer i rømeren, hvoraf den sidste time (plus det løse) blev tilbragt sammen med kartofler, løg og gulerødder. Helt simpelt, men ganske velsmagende.

Da den endelig var færdig var skindet flot og gyldent. Det var ikke helt sprødt, men det var vist en fejl 40...

Min kæreste syntes, at kyllingen var mere saftig end de almindelige, men det kan også skyldes den nænsomme tilberedning i rømeren. Personligt kunne jeg ikke smage forskel.

Nu kan jeg desværre ikke huske, hvor meget en industrikylling svinder ved tilberedning, men min 1500 grams kylling gav 650 gram rent kød – plus et par lunser, som på mystisk vis forsvandt i den Bermudatrekant, som findes i mit køkken… Her skal man så huske, at der også var et helt skrog med + skind. Set i det lys, tænker jeg ikke umiddelbart at svindet var så slemt.

Vi spiste lidt af den stegte kylling til aftensmad, hvorefter jeg pillede skroget helt rent. Kød og skrog blev gemt til næste dag, hvor jeg dels kogte fond på skroget, dels spiste kødet som fyld i pitabrød. Fonden blev ret god, den smagte meget anderledes end de bouillonterninger, jeg normalt bruger. Jeg brugte naturligvis Hugh’s opskrift.

Fonden i starten af processen - den er mindre fotogen efter fire timer...

Fyld til pitaerne 

Der var stadig en hel del kylling tilbage, så det blev frosset ned i to portioner. Jeg forestiller mig, at den ene skal gøre lykke i nogle sommerruller, men jeg har stadig ikke bestemt, hvad der skal blive af den anden pakke.

Konklusionen på vores kyllingeeksperiment er, at frilandskylling ER dyrere, men tænker man sig lidt om og strækker man sin mad med masser af grøntsager (hvilket jo kun er sundt) så behøver en frilandskylling ikke at være en så bekostelig affære after all. Samtidig kan resterne være med til at gøre madlavningen meget hurtigere en anden dag, da man ikke først skal til at stege en masse kød, men kan nøjes med at ordne grøntsagerne.

Selvom jeg ikke kunne smage den store forskel, vil jeg alligevel fortsætte med at købe frilandskylling, for ærligt talt ikke – nogle gange så ER det altså fint nok at gøre noget, alene fordi det er det rigtige at gøre. 

Og så lige et lille tip - bare for ikke at slutte oppe på en høj hellig ko: Rosiner stegt i lidt smør og karry smager skønt i pitabrød - det er de der knap så kønne brune tingester i baggrunden. De er dyre rent kaloriemæssigt (416 kcal/100 gram) men man spiser jo heller ikke så mange af dem - de skal bare give lidt smag.

Morgenmad og fede-dag

Jeg har måttet erkende, at jeg åbenbart bare er mega sulten om morgenen – jeg skal i hvert fald helst have mig noget at spise ved en ti-tiden, selvom jeg har lavet sund og proteinrig morgenmad.

Her for nogle weekender siden, ville jeg gerne forkæle mig selv og derfor lavede jeg scrambled eggs med smør OG piskefløde ala Gordon Ramsey. Jeg spiste det med noget bresola og nogle gulerødder og så var jeg ellers mæt resten af dagen! Jeg overvejede, om det mon var den forholdsvist store fedtmængde og begyndte derfor at eksperimentere lidt med LCHF. Jeg lavede blandt andet en portion chiagrød, men jeg må bare erkende at jeg ikke kan blive mæt af det, selvom der var forholdsvist meget fedt i. Der er åbenbart bare ét eller andet med æg, som gør at de mætter helt fantastisk.

Nå, men da min chiagrød ikke mættede, besluttede jeg mig for at gå tilbage til min gode gamle (trofaste!) smoothie. Skæbnen ville det så, at udvalget af bananer og skyr var ret ringe, da jeg var i Føtex, så jeg besluttede mig for at prøve de nye hypede Cheasy skyr. Jeg købte den med blåbær og solbær. De første skefulde mindede mig om Danone, men jeg syntes hurtigt at smagen blev alt for sød, og jeg bilder mig ind at det havde en bismag af aspartam. Den slags er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag, men hvis man nu har det ligesom mig, så vil jeg anbefale at man laver sin egen version.

Opskriften er så simpel, at det ikke rigtigt er en opskrift, man skal bare blende en banan – jo større og mere moden, jo sødere smoothie/skyr sammen med 130-170 gram skyr alt efter sult og en lille smule solbær, cirka 30 gram, samt lidt mælk, for at få det til at køre.

Jeg har lidt travlt om morgenen, så jeg hælder mælk, skyr og solbær i mit blenderglas om aftenen. Næste dag tilsætter jeg bananen og blender det. Det smager godt og mætter faktisk ganske godt. Man skal dog være opmærksom på, at det er væsentligt mindre sødt end morgenmad med sukker eller sødemiddel.

En anden morgenmad som jeg har afprøvet med stor succes er øllebrød! I min udgave er den ret blasfemisk, for den er ikke sødet med sukker og der er ikke noget flødeskum, men jeg synes egentlig at den smager ganske godt :)

To skiver kerneløst rugbrød befries for skorper, skæres i små stykker, to dadler får fjernet skallen, tilsættes rugbrøden, enten mast ud eller bare i små stykker. 1½ dl vand hældes over og hele herligheden hviler i køleskabet natten over. Det sidste er ikke strengt nødvendigt, men grøden skal måske have lidt længere tid i microen næste morgen.

Den næste dag starter jeg med at give grøden to minutter i microen. Så rører jeg rundt, og giver den to minutter mere. Et æble skrælles, rives og tilsættes grøden, som får en eller to gange to minutter mere i microen. Igen, det er noget mindre sødt end morgenmad med sødemiddel, men er du vant til sukker, så tilsæt blot endnu en dadel – de er ret søde i sig selv.

Jeg spiser altid et blødkogt æg til min morgenmad – bortset fra, når jeg laver scrambled eggs ;) Disse morgenmåltider ligger alle omkring 300 – 400 kalorier – mine scrambled eggs var de dyreste, de kostede 378 kalorier, men mættede så også det længere. Med de andre typer af morgenmad skal jeg som regel have mig et par skiver knækbrød op ad formiddagen.

Ellers har der jo været lidt stille på bloggen her på det sidste, jeg har haft travlt med at være social og være på arbejde. Det har min vægt også godt kunne mærke, den hopper lidt op og ned hele tiden, men jeg er nogenlunde zen omkring det: I går havde jeg simpelthen en fed-dag, I ved, sådan en dag hvor man bare føler sig stor og tyk! Jeg kiggede på mine gamle kropsmålinger i madlog og jeg kunne se, at jeg trods alt har haft 6-8 cm mere om min talje end nu, men lige lidt hjalp det. Jeg tror heller ikke, at det bliver bedre af at jeg kigger på fitnessblogs med førbilleder, der ligner det efterbillede jeg gerne vil have ;)

Anyway, så prøver jeg at være accepterende omkring min krop, minde mig selv om, at de piger jo også bruger MEGET mere tid på træning end jeg gør, og at min kæreste jo for resten godt kan lide mig som jeg er.

Hvad gør I andre, når I har fede-dage? Træner mere, afleder tankerne eller måske noget helt andet? Og har I en magisk morgenmad, som holder jer mætte godt op af dagen?